Influencer Mette Sommer arbejdede i flere år som specialpædagog. I dag kan hun savne den følelse, de unge gav hende. For den kan ikke ses gennem en skærm, hvor 117.000 i dag følger med.
Influencer Mette Sommer savner nogle gange at kunne se sine følgere i øjnene på samme måde, som hun kunne med de unge, hun passede som pædagog. Foto: Miriam Dalsgaard
Da Mette Sommer i 2022 stod på en caribisk sandstrand og ønskede den sidste rose i realityprogrammet ’Bachelor’, var tanken, at hun skulle tilbage på behandlingsskolen i Vanløse, hvor hun arbejdede 8-16 som specialpædagog.
Hun var glad for hverdagen med børnene, der var diagnosticeret inden for autismespektret.