En lugt af kogt æg breder sig på stuen, hvor de mindste børn netop er vågnet fra middagsluren og skal til at spise eftermiddagsmad. Pædagog Birthe Kjær Pedersen sidder for bordenden sammen med en dreng på et år, der stadig er så søvndrukken, at han ikke siger noget, men nøjes med at nikke eller ryste på hovedet, når han bliver spurgt om noget.
»Vil du prøve sådan en agurk her? De er lidt sure, men jeg synes, de smager godt«, siger Birthe Kjær Pedersen og holder et lille glas med syltede agurker frem for ham.
Drengen nikker, og Birthe Kjær Pedersen lægger en agurk på hans tallerken, hvor han allerede har æg, pølse og nybagt brød liggende.
Mens hun giver mad til de andre, skubber drengen pålægget på gulvet og spiser brødet.
»Hov, du kunne vist ikke lide pølse i dag. Måske er du mere bare til smørmadder«, siger Birthe Kjær Pedersen og rækker ham en mad, han kaster sig over.
»I gamle dage sagde man til børnene, at de skulle smage på alt, og læssede alle mulige ting over på deres tallerkener. Men børn lærer med alle sanser, og hvis man vil have dem til at spise mange forskellige ting, skal det ske i deres tempo«, siger hun.
Birthe Kjær Pedersen er 66 år og blev uddannet pædagog i 1977. Hun har været på Radisestuen i Dosseringens Vuggestue på Nørrebro i København siden 1991.
»Min egen søn havde gået her, og det var simpelthen så godt et sted, at jeg begyndte at arbejde på hans stue, 14 dage efter han var gået ud og begyndte i børnehaven«, siger Birthe Kjær Pedersen.
Hun har altså været i Dosseringens Vuggestue i 29 år. Og selv om hun har nået en alder, hvor hun kunne gå på pension, er hun stadig både stuepædagog og afdelingsleder.
Og det er hun god til. I hvert fald, hvis man kigger på det, en tidligere mor i institutionen har skrevet om hende, da hun indstillede hende til Politikens Pædagogpris, der i samarbejde med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger uddeles for første gang i år.
Moderen skriver i sin indstilling, at »Birthe ser hvert enkelt barn«, og at hun var »det allervigtigste menneske« i datterens tid i vuggestue. Hun fremhæver, at der altid er ro, hvor Birthe Kjær Pedersen er, og at hun er god til at tage konflikter i opløbet og samtidig støtte børnene til at blive i stand til selv at afværge konflikter.
Samtidig fremhæver moderen, at Birthe Kjær Pedersen er god til at opdele børnene i mindre grupper, hvor de eksempelvis sidder i rundkreds på badeværelset og får fodbad, mens de får læst historier.
»Det er nærvær, det er sanseindtryk, det er lyttetræning«, skriver moderen.
Gymnasieelev takker sin gamle pædagog: »Du reddede mig virkelig dengang«»Meget fortjent«
»Det er jo som at læse vores læreplaner«, siger Jeanette Thillerup, der er leder i institutionen.
Hun arbejder tæt sammen med Birthe Kjær Pedersen.
»Der er simpelthen ikke nogen, der fortjener ros mere end Birthe. Hun er så sindssygt dygtig og professionel. Vi siger altid, at hvis der var 10 Birther, så var der ikke det, vi ikke kunne. Og det er bare så velfortjent, at det lige er en forælder, der indstiller hende. Der kommer mange børn tilbage og besøger institutionen, efter de er gået ud. Og Birthe har altid plads til dem«, siger Jeanette Thillerup.
Og det er ikke kun de første år, børnene kommer tilbage til Radisestuen.
»Faktisk har jeg oplevet flere, der kommer tilbage i praktik eller som medhjælpere. Lige nu skal jeg køre et barn ind, hvis far både har gået her og arbejdet her som medhjælper i fem år. Og det bliver man glad af«, siger Birthe Kjær Pedersen.
Hun fortæller, at det er samme følelse, det giver hende, når hun læser indstillingen til pædagogprisen, som den tidligere forældre har skrevet.
Indstil din favorit: Nu skal Politikens Pædagogpris uddeles»Det, der virkelig varmer om hjertet, er, at det er tydeligt, når man læser indstillingen, at vores ambitioner for børnene er blevet opfattet så klart hos forældrene. Og at moren beskriver vores rolle i sit barns liv, som hun gør, understreger, hvor afgørende den her periode er i børns liv. Det skal vi som samfund tage seriøst. Det må ikke udhules«, siger hun.
Demokrati i vuggestuen
En pige, der sidder ved den anden ende af bordet, vil gerne have en syltet agurk, og Birthe Kjær Pedersen sender glasset med de sure bidder ned til hende.
»Børn i vuggestuealderen kan sagtens træffe selvstændige valg. De skal bare guides til, hvordan det skal foregå«, siger Birthe Kjær Pedersen.
Det gør man, siger hun, eksempelvis ved at lade dem vælge mellem to madvarer.
»Det nytter ikke at spørge, hvad de vil have til aftensmad. Men hvis man spørger, om de vil have pølse eller æg, kan de sagtens svare. Ligesom de godt kan sige nej tak til en syltet agurk. På den måde får de indflydelse på deres eget liv helt fra begyndelsen af det. Så demokrati og medbestemmelse er absolut en ting, der bør starte fra vuggestuealderen. Så længe det sker under kyndig vejledning«, siger Birthe Kjær Pedersen.
Hun fortæller desuden, at det også gør, at børnene har nemmere ved at acceptere, når det er de voksne, der bestemmer.
»Når de bliver taget med på råd, og man viser dem den tillid, har de også tillid til en, når man siger, at nu er det den voksne, der bestemmer. Det opnår vi ved at arbejde med barneperspektiv og tilpasse aktiviteter og tempo til de enkelte børn og børnegrupper«.
Kender du en dygtig pædagog, medhjælper eller assistent? Så indstil vedkommende her.
fortsæt med at læse
