Det blev påskeferien 2013, der gjorde udslaget.
Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe og Marie Stampe Berggreen havde brugt en uges ferie på at køre Danmark tynd i en lånt bil. Drevet af ideen om en pæn, praktisk skraldespand af pap, som kan lette festivaler for bjerge af skrald og vende hele skraldets dårlige image på hovedet. Draget mod stort set samtlige landets papproducenter, som skulle fortælle, om de to unge kvinders designede skraldespand overhovedet kunne produceres.




























