Hvorfor sidde til en forelæsning om fåreavl eller dna-forskning på et lokalt universitet, hvis den førende forsker sidder i USA og giver fremragende forelæsninger på nettet«, spørger KaosPiloternes rektor, Christer Windeløv-Lidzélius, retorisk.
Svaret får rektoren for den alternative projektlederuddannelse i Aarhus til at spå, at de klassiske auditorier med polstrede stolerækker i fremtiden i nogen grad vil tabe til de sorte skærme. For de studerende vil i fremtiden selv være med til at skabe deres uddannelse. Og så er det ikke så vigtigt, hvilken skole det er, eller hvor i verden den ligger.


























