En astronaut er en opdagelsesrejsende. Sådan forklarer Andreas Mogensen, hvorfor han første gang blev forelsket i tanken om at blive astronaut. Drømmen begyndte tilbage i 4. klasse, da han første gang hørte om rumrejser.
»Jeg havde altid været meget fascineret af opdagelsesrejsende, så for mig var der ikke noget sejere end tanken om at gå på opdagelse på Månen og tage ud i rummet et sted, hvor ingen andre har været«.


























