På officersskolen i København er der ens krav til kvinder og mænd. Alle skal være fysisk stærke, overstå toiletbesøg på to minutter og grine af joken om den forfordelte kvinde. Her fortæller tre kvinder, hvorfor de alligevel passer ind i det mandsdominerede forsvar.
Der er stadig ikke mange piger i trøjen: I forsvaret får kvinderne en Tislet med ud i felten

Det er særligt hårdt at være kvinde i hæren, når menstruationen falder sammen med en øvelse i felten. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Bag en gitterport på Frederiksberg i København gemmer officersskolen sig. Det er en kvinde, der sidder portvagt, så allerede der brister fordommen en smule. Porten åbner ind til det eventyrlige sceneri med gule slotsmure og et stort Dannebrog på toppen, der vrider sig i vinden mod en blå himmel.
Inde på slottet bag den første dør til højre holder ledelsen og administrationen til. Her sidder skaldede mænd, behårede mænd og pjuskede mænd i uniformer bag skrivebordene. Omgivelserne er yderst herskabelige med stuk og sirlige gulddetaljer. Kæmpestore hvide gittervinduer åbner for dagslyset. I det bageste lokale sidder tre studiner om et rundt bord.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.