I en uge har der været åbnet for indstillinger af lærere til Politikens Undervisningspris.
Indstil en dygtig lærer
Og i en uge er det strømmet ind med positive beskrivelser af lærere og undervisere, der gør en forskel for elever i hele landet.
Mere end 500 indstillinger er foreløbig tastet ind på politiken.dk/indstil, og mange flere vil formentlig komme til, for tidsfristen for indstillinger udløber først onsdag 4. april.
Indstil en dygtig lærer herPolitikens Undervisningspris tildeler hæder, en statuette og 75.000 kroner til i alt tre hovedprisvindere.
Én for grundskolen (både folkeskolen og privatskoler). Én for gymnasierne (både almene, handels- og tekniske gymnasier). Og én for erhvervsskolerne, der uddanner alt fra gartnere til social- og sundhedshjælpere.
Dertil kommer en række særpriser på 25.000 kroner i de tre kategorier.
Undervisningsprisen uddeles ved en prisfest i Politikens Hus onsdag 2. maj.
De hyppigst indstillede
Efter en uge med indstillinger tegner der sig følgende billede af de indstillede på undervisningsprisens danmarkskort:
Op mod halvdelen af de indstillede er gymnasielærere. Dernæst kommer lærere i grundskolen. Færrest har indstillet undervisere på erhvervsuddannelserne.
Steffi Jannsen oplever ikke sjældent spontan applaus fra sine elever, for de værdsætter hendes undervisning
De fleste indstillede kommer fra skoler og uddannelsessteder på Sjælland. Men Jylland, Fyn og de øvrige øer er også godt på vej.
På Bornholm er der indstillet to lærere.
Og så er der indstillet lærere syd for grænsen blandt det danske mindretal i Slesvig. En af dem er Steffani Jannsen fra A.P. Møller Skolen, der ligger mellem Flensburg og Kiel.
»Steffi Jannsen oplever ikke sjældent spontan applaus fra sine elever, for de værdsætter hendes undervisning«, som en kollega skriver i sin indstilling.
Og sådan fortsætter de positive tilkendegivelser. Fra Slesvig til Hjørring, fra Rødby til Ringkøbing.
Se dem alle her.
fortsæt med at læse