Nu tager dommerne over: 2.035 har indstillet lærere til Politikens Undervisningspris

Årets topscorer med 97 indstillinger er Muhammad Marashdeh fra H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg.  Louise Herrche Serup/POLFOTO
Årets topscorer med 97 indstillinger er Muhammad Marashdeh fra H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg. Louise Herrche Serup/POLFOTO
Lyt til artiklen

En voldsom slutspurt bragte det samlede antal indstillinger til Politikens Undervisningspris op på over 2.000.

Helt præcis 2.035 indstillinger af dygtige lærere fra hele landet var tikket ind, da vinduet for indstillinger lukkede onsdag ved midnat.

Nu er det op til de to faglige paneler at gennemgå alle indstillingerne, nominere et stærkt felt af lærere og slutteligt finde vinderne, der hyldes ved en prisfest i Politikens Hus 2. maj.

I løbet af de kommende uger vil Politiken præsentere læserne for de nominerede lærere og de endelige vindere.

Flest gymnasielærere

Politikens Undervisningspris er inddelt i tre hovedkategorier: grundskolen, gymnasierne og erhvervsuddannelserne. I hver hovedkategori finder dommerne en vinder, som modtager 75.000 kroner. Derudover uddeles særpriser i hver hovedkategori på 25.000 kroner.

Blandt de indstillede til årets undervisningspris er flest gymnasielærere. Det hænger ikke mindst sammen med, at mange gymnasieelever har været ved tasterne for at indstille lærere, de sætter særlig pris på.

Lærere fra grundskolen er også flot repræsenteret på baggrund af indstillinger fra elever og forældre.

Elever fra Sydhavnen har indstillet deres lærer: »Vibeke er virkelig den bedste, bedste, bedste lærer«

Færrest har peget på undervisere fra erhvervsuddannelserne, men flere hundrede indstillinger i denne kategori skaber dog grundlag for at udpege et stærkt slutfelt.

Muhammad fik flest

Årets topscorer med 97 indstillinger er Muhammad Marashdeh fra H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg.

Muhammad har fået flest indstillinger til lærerpris: »Jeg får virkelig lyst til at kramme dem allesammen«

Men. Kvantitet i indstillinger er ikke en forudsætning, når dommerne skal finde de endelige vindere. Alle indstillede vil blive vurderet nøje af de faglige paneler.

undervisningsprisens danmarkskort kan man læse alle indstillingerne af lærere og se, hvor i landet de kommer fra. Her kan du også læse alt om Politikens Undervisningspris.

Politiken og Lundbeckfonden samarbejder om Politikens Undervisningspris.

Peter Schøler

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her