Da Søren Vester, indretningsarkitekt og vært på DR-programmet ’I hus til halsen’, gik i 2.g var klassen på studietur i Ljubljana i Slovenien. Det var i midten af 1990’erne, og de var den første danske gymnasieklasse, der var på besøg i landet efter, at Slovenien erklærede sig uafhængige af Jugoslavien.
I anledningen af det fine besøg af gymnasieeleverne fra Morsø Gymnasium var et stort velkomstarrangement med taler på et gymnasium i Ljubljana sat op.
Hele selskabet var ved at være på plads i en sal på det slovenske gymnasium, og gymnasiets rektor stod klar på talerstolen. Søren Vester var en af de sidste, der kom ind, og det gik op for ham, at der ikke var flere ledige stole.
Han gik hen til sin historielærer Lotte Schou, daskede hende på armen og gav et ryk på hovedet for at signalere, at hun skulle rykke en balle, så de begge kunne sidde på stolen.
»Jeg tænkte ikke en skid over det, men rektoren kom bagefter hen og spurte Lotte, om det var sådan, man gjorde, eller om det var en fræk elev eller hvad? Kan man så respektere hinanden i forhold til at være elev og lærer, spurgte rektoren forundret. Og selvfølgelig kan man det. Hos dem var skolegangen i høj grad båret af karakterer og kæft, trit og ret. Der var ingen tvivl om, at læreren var en autoritet bundet op udelukkende på faglighed, hvor autoriteten hos os var menneskeligheden«.
Den kontrast, der blev kridtet op på besøget i Ljubljana, viser i dag klart for Søren Vester, hvorfor en særlig trekløver af gymnasielærere har haft en stor betydning i hans liv. Det var lærerne Lotte Schou, Christian Pallesen og Peter Balslev, hvor to af dem, Lotte Schou og Christian Pallesen i øvrigt var et ægtepar. Nu mindes Søren Vester dem i forbindelse med, at der er åbnet for indstillingerne til Politikens Undervisningspris, der hylder netop lærere, der er særligt engagerede og dygtige til deres fag.
Du kan indstille en eller flere lærere til prisen her.
Fredagsbajer med lærerne
Trioen havde en anden tilgang til eleverne. De var ikke bange for at danne tætte bånd med dem, og de anerkendte alle elevernes forskellige interessefelter i klassen.
Når Søren Vester skal beskrive sig selv i gymnasietiden, fortæller han, at han, ligesom i dag, var meget kreativ og draget af underholdningsbranchen. Det betød også, at han altid havde arbejde ved siden af som eksempelvis gymnastikinstruktør og sceneopsætter på det lokale teater.
»I forhold til skolen var alt over seks spildt arbejde« griner han.
»Ej, jeg lavede det, der skulle laves, men jeg havde en masse ved siden af. Og det var der aldrig sure miner over. Deres indstilling var, at man skal lave det, man brænder for. De favnede, at jeg kunne noget andet og var kreativ «.
61-årige Peter Balslev, der stadig i dag underviser i dansk, drama og billedkunst på Morsø Gymnasium, er den eneste af de tre lærere, der stadig lever i dag. Han husker tydeligt Søren Vester som den elev, der viste gæster rundt til åbent hus, imens han stod på hænder og dirigerede med benene.
»Det er Søren i en nøddeskal. Han er initiativrig og den type elev, man er så glad for at have i en klasse, for han kunne ikke holde mund på noget tidspunkt. Der var altid en respons på det, man kom med«, griner han.
Søren Vester delte fritidsinteresser med de tre gymnasielærere og sås med dem privat allerede i gymnasietiden. Christian Pallesen og Peter Balslev arbejdede også på Morsø Teater, og de spenderede meget tid sammen der. Lotte Schou og ham sejlede i sejlbåd sammen på Limfjorden.
»Der var nogen, der så én, som man er. Man bliver nødt til at give noget af sig selv for, at eleverne lærer noget, og det er der, de gode lærere træder i karakterer. Det er dem, der ikke er nærige med at give af sig selv. Man kan jo bare håbe, at de ikke kommer til at give for meget, så de brænder sig selv op. Men at de netop har overskuddet i at være noget for andre«.
»Vi mødtes til fredagsbajere. Vi kunne diskutere, snakke og hygge«.
Ifølge Peter Balslev handler al læring om relationer.
»Relationer bliver langt mere nuancerede, når man også ser hinanden i andre situationer«.
Chokolader, kondomer og bog om livet på havet
Da Søren Vester fik huen på og skulle direkte videre i søværnet, fik han en afskedsgave fra de tre lærere. Kondomer, en pakke Søren Sømand pålægschokolade og bogen ’En Sømand går i land’ af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose, der er mest kendt for at opfinde Janteloven.
»Det er sådan noget, hvor at man som ungt menneske bliver mødt af den voksne verden med respekt. Man vil inspireres af lærere, der tør tage det ekstra skridt og være sig selv«.
Søren Vester holdt kontakten med lærerne i eftertiden og besøgte dem.
Vanvittigt nysgerrig
For Søren Vester er det vigtigste, at en lærer tør give noget af sig selv. Men han er også klar over, at det ikke er sædvanligt for alle at udvikle et venskab med deres lærere på den måde.
»Jeg er nok også anderledes i den forstand. Jeg suger til mig, hvis jeg møder nogle mennesker der er interessante. Jeg er vanvittigt nysgerrig, og hvis der så er nogen, der kan gribe det og være med på rejsen, så er det bare virkelig sjovt«.
I dag er kondomerne brugt, chokoladen spist og bogen står på hylden i hjemmet i Thise nord for Skive.
fortsæt med at læse
