Da Mai Villadsen gik i de ældste klasser i folkeskolen, var et af højdepunkterne, når bogbussen parkede i det centrale Kibæk med de nyeste bøger, cd’er og film.
Der var ikke et lokalt bibliotek i barndomsbyen i Vestjylland med knap 3.000 indbyggere, og Mai Villadsen havde ofte brug for nye forsyninger.
»Jeg var en nørd«, siger 29-årige Mai Villadsen, der i dag er politisk ordfører for Enhedslisten.
»Jeg læste mange bøger og gik meget op i musik, og i den periode var der flere af mine veninder, der begyndte at tale meget om drenge og tog til vilde fester og drak sig fulde. Det var jeg slet ikke klar til. Jeg følte mig ensom og sad tit alene i weekenderne og følte, at der ikke rigtigt var nogen, der passede til mig«.
Men når hun kom i skole om mandagen, havde hun en facade på, som om det ikke gik hende på, at hun ikke følte sig helt tilpas i det fællesskab, der handlede om fester og fyre.
»Man skulle være en meget opmærksom lærer for at opdage det, og min klasselærer, Ellen, så det bare alligevel. Det var faktisk ret vigtigt. Hun tog mig til side en dag og spurgte åbent, om jeg var okay. Hun sagde »bare rolig, du skal nok finde nogen, der er interesseret i det samme som dig««.
Hverken underligt eller pinlig
Klasselæreren gav Mai Villadsen en dagbog, som hun skulle skrive sine tanker ned i hver dag.
»Jeg kan huske, jeg gjorde det, og det var ret fint. Det betød meget at have de der samtaler med en voksen i en teenagetid, hvor man ikke rigtigt taler med ens forældre, og man måske synes, det er mig, der er underlig eller pinlig. Det var ret afgørende«.
Og det var netop det fintfølende øje for hver elev i klassen, der gør, at Mai Villadsen fortæller om klasselæreren i dag i forbindelse med, at der er åbnet for indstillinger til Politikens Undervisningspris, der hylder engagerede lærere.
Du kan selv indstille en lærer her.
Mange som dig
Efterfølgende havde klasselæreren og Mai Villadsen ofte de her snakke om, hvordan det gik. Men det helt afgørende for Mai Villadsens trivsel var måden, snakkene blev grebet an på.
»Man er enormt selvbevidst. Hun gjorde det på en måde, der ikke virkede dramatisk eller som noget særligt. Bare sådan lidt henkastet. Jeg husker det, som om hun varmede lidt op under den første samtale og spurgte et par gange, »jeg kunne forstå, at du ikke var med der til den fest« ...«
»Mange af de samtaler, jeg havde med hende, delte jeg ikke med mine forældre. Jeg tror, det er godt, at der var en anden voksen. Det at blive set og anerkendt, som den, man er, i de år, hvor man er usikker på sig selv og i tvivl om, man er den eneste og kan føle sig ensom, det er bare enormt vigtigt, og det var det også for mig dengang«.
Mai Villadsens klasselærer sagde »Ork, der er mange som dig!«. Og det var der også, da hun kom på efterskole og senere gymnasium, hvor hun begyndte at interessere sig for politik og startede en ungdomsafdeling for Enhedslisten.
Blot halvandet år efter, hun kom i Folketinget for selv samme parti, har hun afløst Pernille Skipper som politisk ordfører.
fortsæt med at læse
