Frank Tandrup Andersen underviser i it på erhvervsskolen ZBC Vordingborg. Han er nu blandt de nominerede til Politikens Undervisningspris, der bliver uddelt 11. maj.

Han havde aldrig troet, han skulle være lærer. Nu har han skabt stor begejstring for kodning og kabler i Vordingborg

Foto: Janus Engel/FREELANCE
Foto: Janus Engel/FREELANCE
Lyt til artiklen

»Okay, vi har sgu brug for dig, manual«, siger en elev, hvis kinder er begyndt at blusse af at forsøge at proppe indvoldene tilbage i den nødlidende computer, der er blevet splittet ad, for at eleverne kan lære, hvordan man sætter en computer sammen fra bunden. De 10 elever i rummet startede på grundforløbet for data- og kommunikationsuddannelsen på ZBC Vordingborg for en uge siden.

Eleverne er alle forbundet til computerne gennem et grønt armbånd, der sidder fast i en ledning for at undgå friktion, der kan give stød. Nogle hænder sætter rutineret kablerne fast de rigtige steder og eleverne skæver knap til manualen, mens andre får formaninger med på vejen, når deres lærer Frank Tandrup Andersen iler gennem lokalet.

»Hvis det ryger, gør I det forkert«, siger han og griner.

Han er på vej videre ind i det tilstødende lokale, hvor et andet hold, som næsten er gennem de 20 ugers grundforløb, sidder. Her sidder eleverne med flere skærme per elev, imens fingrene løber over tastaturet og skaber koder, der for udenforstående ligner tilfældige sammensætninger af tal, bogstaver og ord.

Eleverne i dette lokale er i gang med at løse opgaver i, hvordan man skal opsætte netværk og få routere til at kommunikere med hinanden. Nemlig den slags arbejde, de kommende datateknikere og it-konsulenter kan komme til at bidrage med i en virksomhed.

Frank Tandrup Andersen underviser i grundforløbet på data- og kommunikationsuddannelsen på erhvervsskolen ZBC Vordingborg. Når eleverne har været gennem 20 ugers undervisning med den tidligere it-konsulent hos it-sikkerhedsfirmaet Digicure, der hører under konsulentfirmaet Deloitte, kan de bagefter vælge, om de vil videre på hovedforløbet og enten specialisere sig i netværksinfrastruktur, programmering eller it-support.

Selv om Frank Tandrup Andersen i dag underviser to hold på samme tid, som det ofte sker, formår han at se elevernes forskellighed og møde dem, hvor de er fagligt og i livet. Sådan beskrives det i hvert fald af de elever, der har indstillet ham til Politikens Undervisningspris.

Og indstillingerne har også imponeret fagpanelet, der hvert år udvælger, hvem der skal nomineres til priserne. Frank Tandrups navn er blevet pillet ud af bunken af knap 2.000 indstillinger, og han er nu blandt de 15 nominerede, der kan løbe afsted med en af de ni priser.

Her er de nominerede til årets Undervisningspris

Ifølge Rasmus Eriksen på 29 år, der netop er blevet færdig med grundforløbet, går Frank Tandrup Andersen langt ud over, hvad der kan forventes af en lærer.

»Det har betydet rigtig meget i forhold til min motivation. Frank lægger sjæl og ildhu i det her, og det smitter bare så meget af. Det gør, at man selv har lyst til at knokle med det. Selv om stoffet kan virke tørt, så formår han at gøre det levende. Uanset hvilket niveau man er på, er han god til at forklare og møde én lige præcis, hvor man er«, siger han.

Knojernsringe

Indimellem møder elever op til Frank Tandrup Andersens timer, som andre uddannelsesinstitutioner har givet op på. Mennesker, der forsøger for sidste gang at få et svendebrev. Mennesker, der har en fortid og nutid, der tynger dem både i skoletiden, og når de forlader barakken i det centrale Vordingborg.

»Nogle har misbrug, indlæringsvanskeligheder, og vi har også haft nogle, der næsten hverken kan læse eller skrive. At man så kan hjælpe dem og se, at de går den rette vej, det er tilfredsstillende«, siger Frank Tandrup Andersen.

Han fortæller en historie om en elev, der var blevet smidt ud af et grundforløb på samme uddannelse, bare på en anden skole. Eleven havde røde øjne hver dag, når han mødte ind, og en såkaldt knojernsring på den ene hånd.

Frank Tandrup Andersen hev ham til side efter skole og spurgte ham, hvad de sammen kunne gøre, for at han ville klare sig bedre i skolen. Da eleven 20 uger senere gik op til grundforløbsprøven, bestod han og har i dag en læreplads i et firma, hvor han arbejder som datatekniker.

»Da han var færdig, skrev han til mig, at de 20 uger hos mig faktisk havde været det bedste for ham, fordi han følte, at han ikke gik i skole i den traditionelle forstand. Han følte, at han havde et sammenhold med en god klasse og en tosset lærer. Det gav ham rigtig meget, men det gav også mig meget, at jeg kunne hjælpe én til at komme så langt, når han var så langt nede, da jeg fik ham«.

Men al den ekstra tid, Frank Tandrup Andersen lægger i sit job, handler om mere end det sociale bånd til eleverne, fortæller han.

»Jeg synes jo også selv, det er sjovt. Det kan være, de har sendt mig et netværksproblem eller en fil, der ikke virker. Det er sjovt for mig at finde ud af, hvad der er gået galt, og hjælpe dem på vej. Det her med netværk og servere er noget, som jeg virkelig brænder for, og det har jeg gjort hele livet«.

Netværk er vigtigt

Frank Tandrup Andersen er faktisk slet ikke uddannet lærer, og det var heller ikke en profession, han havde overvejet før en skelsættende oplevelse.

Han arbejdede som it-konsulent hos konsulentfirmaet Deloitte, men fjerde gang, han blev ramt af stress, blev han nødt til at starte et helt nyt arbejdsliv.

Han fik tilbudt et job på ZBC Vordingborg, men var i starten tøvende.

»Et undervisningsjob? Det har jeg jo aldrig prøvet før, tænkte jeg«.

Det er fire år siden, han blev ansat, og han har ikke fortrudt siden. Men selv om han har forladt erhvervslivet, trækker han en hel del på sine oplevelser derfra.

Derfor har han også oprettet et netværk for færdige elever på kommunikationskanalen Discord, hvor de kan hjælpe hinanden med jobsøgning og socialisere med andre datateknikere.

»Det er også for at se, om det, jeg har gjort, er rigtigt. Det er rart at holde kontakten, men også at vide, at det er gået godt for dem. Jeg er nok lidt en bekymret far«, siger Frank Tandrup Andersen.

Lisa Seidelin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her