Der er stadig søvn i øjenkrogene hos de fleste. Men da hun åbner munden ser de alle sammen op fra deres computerskærme. Det her vil de egentlig gerne lytte til.
»Vi skal tale om ‘Sladdertal’. Det er dem, der sladrer om, hvordan det går med virksomheden. Vi skal også have fat i ‘Kongetallet’, der er meget vigtigt at have for øje. Til eksamen kalder vi det selvfølgelig bare for de såkaldte fancy pancy nøgletal og nettoomsætning«, siger Grethe Overby ud til 2.a, på EUX - Aalborg Handelsskole.
»Vi skal huske, at vi skal være rigtig dovne. Det er excel, der skal have lov til at gøre alt arbejdet for os«, fortsætter hun, mens eleverne ikke kan lade være med at trække på smilebåndet.
Grethe Overby har med sin tilgang til virksomhedsøkonomi formået at fange de elever, der egentlig ikke rigtig troede på, at de ville være i stand til at tage en uddannelse.
Hun har besvaret opkald i weekenden, når opgaver har drillet eleverne. Og hun har holdt dem i hånden til eksamen. Derfor har flere elever indstillet hende til Politikens Undervisningspris, og nu er hun blandt de sidste nominerede kandidater.
Skabsrevisor og skabshumanist
I dagens undervisning bliver der pludselig meget stille, og der er ingen hænder i luften længere. Det fanger Grethe Overby med det samme.
»Skal jeg lige holde mund et øjeblik?«, spørger hun ud til eleverne, der nikker, mens de taster på livet løs for at få excel til at gøre alt det hårde arbejde.
Men det er ikke alt sammen excel. For Grethe Overby har medbragt ‘Gåsespillet’ til undervisningen, hvor eleverne får mulighed for at repetere de mindre mundrette begreber, når de skal bevæge sig rundt på pladen fyldt med gæs. Billederne af gæsene er et forsøg på at afdramatisere spillet. Det skal bare være sjovt og ikke føles som en test, fortæller Grethe Overby.
Hun havde selv en lærer i virksomhedsøkonomi, der var god til at få de tunge ord til at give mening. Selv elsker hun at finde på lege og ord, der får eleverne til at smile fremfor at gabe. En del af interessen for sproget skal findes i, at hun er en af dem med et ben i begge lejre. Hun har nemlig både arbejdet som revisorassistent i flere år og så har hun en kandidatgrad i kommunikation.
»Nogle dage er jeg skabshumanist. Andre dage er jeg skabsrevisor. Det kommer lidt an på, hvem jeg møder«, siger hun og tilføjer:
»Vi kan nok godt alle sammen blive enige om, at bruttoavance ikke er det nemmeste ord at huske, når der samtidig kører alle mulige tanker rundt i hovedet på de unge mennesker. Hvis jeg derimod bruger ‘købmandstallet’, så er de med på en helt anden måde«, siger hun.
Og så er missionen lykkes.
»Jeg bliver motiveret af at vække deres interesse for faget. Jeg vil så gerne have dem til at tro på, at de kan noget. For det er der mange af dem, der ikke tror. Men jeg ønsker, at de skal forstå, at de har en plads i det her fag. Også selvom de er kommet svært fra start«.
Troede ikke på en uddannelse
Når Grethe Overby selv skal sætte ord på, hvad hun som underviser betyder for sine elever, så er det med sætninger som denne: »Jeg bilder mig ikke ind, at jeg alene kan gøre en forskel. Men hvis jeg kan flytte dem bare en lille smule, så er jeg meget glad«.
Michelle Djonlic, Line Blankensteiner, Cecilia Wallin er blandt de elever, der har indstillet Grethe Overby til Politikens Undervisningspris. Ifølge dem så er hun rent faktisk grunden til, at flere af dem flytter sig. Ikke bare en lille smule.
Det var ikke givet, at de skulle tage en uddannelse. De anede i hvert fald ingenting om virksomhedsøkonomi, hvorfor alt i starten var meget op ad bakke. Men til sidst stod der et 12-tal på eksamensbeviset. Og det skyldes udelukkende én lærer.
»Virksomhedsøkonomi er et fag med mange tunge ord. Men Grethe bruger smileyer og ord som ‘sladdertal’, der bare gør det nemmere at forstå. Og hvis vi lige falder ud, så kan hun sagtens finde på at lave et lille hop ved tavlen«, siger Line Blankensteiner.
Grethe er mere eller mindre altid til tjeneste. Det er der i hvert fald flere af eleverne, der efterhånden har fundet ud af, når de helt desperate har givet hende et kald udenfor skoletiden.
»Når man tænker på Grethe, så er hun virkelig et fantastisk menneske. Du kan ringe til hende på en højhellig søndag, og så tager hun telefonen!«, siger Cecilia Wallin, hvorefter hun fortsætter:
»Vi skulle lave en aflevering, og jeg kunne simpelthen ikke huske, hvordan man skulle regne det ud. Min første tanke var at ringe til Grethe. Jeg tænkte faktisk ikke engang på at google. Hun er der bare altid, selv hvis man bare har brug for en hånd at holde i til eksamen. Den tilgang har gjort, at jeg nu bliver den første i min familie med en uddannelse«.
fortsæt med at læse
