Sådan fungerer 98-modellen

Lyt til artiklen

1) Landspolitisk opbakning i den enkelte kommune: Vi starter med at tage et vægtet gennemsnit af landspolitiske meningsmålinger fra de sidste to måneder. Nyere og større meningsmålinger vægtes højere. En meningsmåling fra sidste uge der har spurgt 2000 mennesker vægter således seks gange så meget som en meningsmåling der er mere end én måned gammel og har spurgt 1000 mennesker. For hvert parti ganger vi så denne opbakning med en kommune-specifik konstant. Konstanten repræsenterer forholdet mellem opbakning til partiet nationalt og opbakningen i den enkelte kommune. Denne konstant er baseret på forholdet mellem partiets samlede nationale opbakning og opbakningen i den enkelte kommune ved de sidste fire folketingsvalg. Eksempelvis er konstanten lig 0,5 for Venstre i København, hvilket er et udtryk for at når Venstre får 30 pct. af stemmerne på landsplan så får de kun til omkring halvdelen af det i København (15 pct.).

2) Landspolitisk vind: Herefter bruger vi så udviklingen i den landspolitiske opbakning siden sidste valg (den landspolitiske vind) sammen med udviklingen i udvalgte socioøkonomiske indikatorer til at forudsige udviklingen i kommunalpolitisk opbakning. For at finde ud af, hvor stor effekt udviklingen i landspolitisk opbakning og de socioøkonomiske indikatorer har på resultatet af kommunalvalget bruges erfaringer fra de sidste tre kommunalvalg. Idet Liberal Alliance kun var med ved sidste kommunalvalg er de således ikke med i 98-modellen. Konkret udregnes en parti-specifik effekt af den landspolitiske udvikling, der bl.a. tager højde for at visse partier typisk bliver påvirket mere af den landspolitiske udvikling i bestemte typer af kommuner. For eksempel tager modellen højde for, at når Enhedslisten går frem i de landspolitiske meningsmålinger går de typisk meget frem i de større byer, men slet ikke i landkommuner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her