Kvinder elsker at tale om sig selv og deres børn, mænd, familie, forpligtelser, Forældreintra, påklædning, bage- og rengøringsstandarder og oprydning.
Imens kritiserer de deres eget elendige liv: Så har manden for travlt, så plager børnene for meget, så svigter veninderne, og så fremstiller samfundet alle tiltrækkende kvinder som en størrelse 34 med nul rynker og kroppe som 15-årige.
Mænd, derimod, har masser af tid til samfundsdebat, internationale forhold, finanskrisediskussioner, pensionsportefølje og en rask omgang ironman, når de får fri fra deres spændende job.
Ord kan ikke beskrive, hvor træt jeg er af ovenstående parodi på et moderne kønsportræt. Jeg fatter ikke, hvorfor man i forskellige varianter skal trækkes med det, når det simpelthen ikke stemmer med den virkelighed, jeg og stort set alle mine kvindelige venner, kolleger og familiemedlemmer lever i. Kan vi dog ikke blive fri?
Jeg kan faktisk ikke forestille mig noget, jeg mindre er, end et offer. Jeg bliver ikke »nedbøjet, hver gang jeg læser et dameblad«, som den nye velproducerede serie ’Piger på krisestien’, der sendes hver mandag på DR 2, påstår.
Tværtimod bliver jeg adspredt og ofte underholdt, og jeg har hjerneceller nok til at forstå, at modellerne i bladene ikke ser ud som mig, og at det heller ikke er meningen. Tøj ser nu engang bare bedre ud på kvinder af en vis (lille) størrelse.
Påstanden er en regelret fornærmelse mod kvinders intellekt, og den bliver ikke mere rigtig af at blive serveret af et stortalent som Pernille Højmark (der er en af de fire kvinder i den førnævnte serie).
Tænk, at man som seer skal finde sig i, at en begavet og mundrap skuespiller som hende skal spille rollen som offer.
Så er der mødrerollen. Hvorfor skal jeg trækkes med påstande i medierne om, at det er superhårdt med den benhårde konkurrence om at være den mest perfekte kagebagende mor på Forældreintra, som der for nylig stod i en kronik i Information?
Jeg har spurgt forgæves rundt i min egen danske omgangskreds, og selv om mange synes, Forældreintra kan være tung at danse med, er der ingen, der kan genkende sig selv i speltparodien. Den findes simpelthen ikke i virkeligheden.
De mødre, jeg kender, er nøjagtig lige så glade for deres børn og deres børns skoler, som de fædre, jeg kender, er. Mødre er ikke tvangsneurotiske finker, der pisker sig selv med skorpioner hver eftermiddag. De fleste er helt normale mennesker – gys, tænk engang – og det samme er fædrene. De arbejder, tager på ferie, løber en tur, laver mad, rydder op. Nogle gange er de stressede, og andre gange slapper de af. Det kaldes et liv.
LÆS KOMMENTAR
Men ve den debattør, der spytter noget sådant ud. Medierne elsker at sovse rundt i alle dem, det er synd for, og helst når det er kvinder.
Skriv kommentar