Det faldt som manna fra himlen til Dansk Folkeparti, da Ekstra Bladet den 1. juni kunne 'afsløre', at rutefly ugentligt sender 300 frivillige passagerer fra Sverige til Bagdad. Dermed er alt jo fryd og gammen, og de afviste irakiske flygtninge, der har taget ophold i Brorsons Kirke på Nørrebro, har bare at gøre turen efter se at komme 'hjem', ikke sandt? Det viser sig imidlertid, at alle, der er rejst til Irak via det syriske flyselskab Cham Wings siden april, har dansk eller svensk pas. Direktør i Eurosky Aviation AB, Mohammad Arshad, oplyser fra sit kontor i København: »De er ikke afviste asylansøgere, men borgere i Danmark og Sverige, der ligesom alle andre kan rejse ind og ud af Irak, hvis de selv vil. De vurderer selv, at de vil løbe risikoen, og derfor kan man slet ikke sammenligne dem med de afviste asylansøgere, der sidder i Brorsons Kirke.« ( Politiken, 3.6.2009). Sales manager i Eurosky Aviation, Demal Iljazovski, forklarer: »Det er ikke charterrejser med hotel og guide i lufthavnen, men kun flybilletten, vi sørger for. Derudover har de selv arrangeret rejsen fuldstændig, og derfor er sikkerheden ikke vores ansvar. Den har de selv vurderet i forhold til deres personlige situation og ud fra samtaler med familie og venner i landet. Det er vores indtryk, at de på forhånd sikrer sig, at de bliver hentet i lufthavnen og har nogen til at sørge for sikkerheden, mens de er der.« Det er baggrunden for det, Peter Skaarup kalder »irakernes sommerferier til Bagdad«. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, fastholder da også, at FN er den bedste kilde til information: »Vi er helt på linje med FN, når de vurderer, at der er områder af det centrale Irak , der er for farlige til, at man kan tvangshjemsende irakere til dem. Desuden kan ruteflyvninger med svenske og danske statsborgere ikke sammenlignes med tvangshjemsendelser af familier uden netværk, ressourcer eller økonomiske midler til at klare sig i Irak.« Nej, det kan det selvfølgelig ikke, men i Hornbechs og DF's iver for at signalere den umenneskelige kynisme, som af bizarre grunde forveksles med 'politisk fasthed' og 'fairness', skal irakerne med vold og magt kyles tilbage til det land, de er flygtet fra - og præsterne, der hjælper flygtningene, skandaliseres og hånes. Først går vi med i en forløjet krig og sønderbomber deres land, dernæst traumatiserer vi dem, og endelig tvinger vi dem tilbage til en i bedste fald uvis og usikker fremtid i regioner, hvor danske og norske embedsmænd ikke engang tør rejse. Helge Nørrung, der sidder i bestyrelsen for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, opsummerer i et brev otte grunde til, hvorfor de irakiske flygtninge ikke skal deporteres til Irak: