Pia Kæft-Trit-og-Retning skal blot åbne munden, før de mest rygradsløse ministre ryster og bæver - knap nok har hun truet integrationsminister Birthe Rønn Hornbhech på taburetten og vrisset, at det går for langsomt med at tvangsdeportere irakerne, før ministeren skyndsomt iler i medierne med en opsang til politiet om at få fingeren ud. Kjærsgaards homofobe parti gik allerede for få dage siden ud og klandrede statsminister Lars Løkke Rasmussen, fordi han i magasinet Out & About var kommet for skade at fremhæve positivt, at det var otte medlemmer af hans eget parti, der havde brudt partilinjen og sikret vedtagelsen af danske ligestillingslove. Rigtig nok en noget paradoksal måde at fremhæve sit eget parti på - men reprimanden fra Dansk Folkeparti var lige så ydmygende som Kjærsgaards patroniserende karakteruddeling til hans ministre. Søren Espersen tordnede: »Det er i den grad uværdigt og uansvarligt for en statsminister. Han kan ikke have tænkt sig ordentligt om, når han kan rose folk i sit eget parti for at gå imod partiets politik. Det kan jo give andre idéer til at bryde partilinjen en anden gang. Det finder vi os ikke i. Hvis det er mere end bare frisk sommerpraleri, så kan det få konsekvenser. Vi vil ikke være dem, der skal sikre regeringens stemmer, og så den ene gang efter anden se en flok liberale venstrefolk, der gør, som det passer dem. Statsministeren skal ikke spille for meget på det her, for vi vil ikke acceptere, at situationen fortsætter.« ( Ritzau, 30.7.2009). »Det finder vi os ikke i.« Nu er det Kjærsgaard personligt, der uddeler ydmygende lussinger til ministerholdet og er irriteret over, at Løkke ikke er lige så skrap, som Fogh var. Se dét var en rigtig mand, ham Fogh, han kunne ligesom Pia få ministrene til at ryste og bæve - dét ka' vi li' i Det Danske Parti. Kulturminister Carina Christensen kan Kjærsgaard til gengæld heller ikke li', for hun har ikke gjort noget større politisk væsen af sig i hendes sommerferie: »Det eneste, vi har hørt til Carina Christensen denne sommer, er, at hun er blevet gift. Og tillykke med det - det er da dejligt. Det virker, som om hun er bange for at være kontroversiel – altså, det er da herligt at være kontroversiel. Det ved jeg selv alt om – og derfor tror jeg faktisk også, at jeg kunne være en god kulturminister.« ( Politiken, 4.8.2009). Ja, det er herligt at være Pia Kjærsgaard, det ved Pia Kjærsgaard alt om. Kulturminister Pia Kjærsgaard ville også gerne af med besynderlig avantgardistisk kunst - alt den vanartede kunst, hun ikke forstår: »Spørger du mig, så burde man fra statens side rydde op i det der. Riv dem da ud af den forestillingsverden, der får dem til at tro, at de her ting skulle være kunst.« Nej, politikerne (rettelse: Pia Kjærsgaard) skal bestemme, hvad der er god og kernesund kunst - ikke noget Entartete Kunst, vel? Hellere noget om den »danske folkesjæl« og danskerens Heimat, ikke sandt? Kjærsgaard kræver, at statsministeren træder i karakter og sætter sine ministre på plads. Altså de ministre, som Kjærsgaard ikke bryder sig om. De, der ikke bruger en sommerferie til at føre værdikamp på Dansk Folkepartis præmisser, men i stedet bare dovner den væk - f.eks. med at blive gift. Men jo, noget har hun da ret i - vi kunne godt trænge til, at statsministeren træder i karakter. Han kunne begynde med at sætte en nævenyttig partileder på plads og fastslå, at hun ikke er - og forhåbentlig aldrig, aldrig nogen sinde bliver - minister.