Aldrig tidligere har forhandlingsudspillene været så tætte på hinanden i forhold til at etablere et ungdomshus i København. De unges oprindelige krav står fast, men kan i nogen grad fortolkes, og det samme synes Ritt Bjerregaards tilkendegivelser at kunne - hun kan gå hen og blive den socialdemokratiske overborgmester, der én gang for alle finder en permanent løsning og sikrer et alternativt ungdomshus i København. I så fald er politikerne og politiet slået ind på en lovende pragmatisk og afradikaliserende vej. Som tidligere bemærket har politidirektør Hanne Bech Hansen før været ude og konstatere, at der ikke var nævneværdige problemer for politiet, da Ungdomshuset på Jagtvej 69 fungerede før rydningen og nedrivningen, og selv om hun har irettesat chefpolitiinspektør Per Larsen for at være for åbenmundet og foreslå en politisk løsning på konflikten, er hun selv overordentlig tæt på samme melding: »Man kan godt sige, at mens vi havde et ungdomshus, var der ro på. Så længe man synes, man har en sag at kæmpe for – og det synes de unge mennesker – er der ingen, der forlader miljøet. Der kommer bare flere og flere ind i den anden ende. Det er, som om bevægelsen bliver holdt i live ved, at der ikke bliver fundet nogen løsning.« (Politiken, 9.10.2007). Det er et vink med en hollændervogn til politikerne i Borgerrepræsentationen, ikke mindst til overborgmester Ritt Bjerregaard om, at et ungdomshus er påkrævet. Og en meget præcis observation af, hvad der rent faktisk foregår, og hvorfor konflikten aldrig kan løses af politiet - og ganske simpelt ikke kan løses uden et ungdomshus.