Det er blevet et ualmindelig kynisk principspørgsmål for Dansk Folkeparti, ikke mindst Jesper Langballe at fastholde de irakiske familier i asyllejrene i et traumatiserende helvede, som bl.a. har givet alvorlige psykiske problemer til en tredjedel af børnene, der sammen med deres forældre er blevet frataget mulighederne for en anstændig tilværelse i årevis. Senest har Jesper Langballe foreslået, at man tvangsfjerner børnene, så brutaliseringen af deres forældres liv og skæbne tilføjes endnu en familietragedie ved en umenneskelig splittelse af det eneste, som familierne har tilbage af værdighed og trøst - hinanden. Integrationsminister Rikke Hvilshøj er med rette blevet politianmeldt for omsorgssvigt ved at lade asylbørnene vanrøgtes i asyllejrene - men det er ikke mindste Dansk Folkeparti og Jesper Langballe, der bærer det absolutte hovedansvar for at gøre de irakiske familiers tilværelse til et helvedesophold. Jamen, de irakiske forældre er de »egentlige skyldige«, hævder Langballe (Politiken.dk, 13.10.2007), fordi de ikke frivilligt vil rejse tilbage til et borgerkrigshærget Irak. Det betyder altså, at forældrene skal vælge mellem 1) årelang indespæring og psykisk brutalisering i danske asyllejre, 2) en splittelse af det eneste, de har tilbage, nemlig deres familie, eller 3) en returbillet til borgerkrig? Hvilken grænseløst følelses-afstumpet politik. Nej, de egentlige skyldige i det fuldkommen unødvendige helvede, som de irakiske familier gennemlever, er primært Dansk Folkeparti, sekundært regeringen. Omkostningerne ved at give dem en almindelig tilværelse i det danske samfund er minimale - alene kynisk principrytteri står i vejen.