Regeringens interneringspolitik over for asylsøgere er under stigende beskydning, og det er et vigtigt humanistisk fremskridt, at Socialdemokraterne med Helle Thorning-Schmidt nu åbner for flere forbedringer af forholdene for asylsøgerne - stik imod frygten for Dansk Folkepartis skræmmekampagner inden for udlændingepolitikken. Interneringslejrene tjener primært det formål at knække og brutalisere asylsøgere som følge af Dansk Folkepartis indflydelse - det har ikke skyggen af betydning i forhold til, om der kommer mange eller få asylsøgere, som Fogh er nødt til at påstå, men sender et indenrigspolitisk signal om, at vi har en hård og ubarmhjertig asylpolitik. Sådan vil DF have det, og sådan vil Fogh have det - og sådan tror de, at vælgerne vil have det. Men på det sidste har de forregnet sig, viser en ny Gallup-måling, ifølge hvilken 62 procent finder det positivt, hvis asylsøgerne må bo uden for centrene, og 69 procent er enige i, at de skal have lov til at tage sig en uddannelse under deres sagsbehandling. Samtidig er det positivt, at Khader har været i offensiven med en udmelding om, at Ny Alliance kan afskaffe starthjælpen, hæve ulandsbistanden, sende asylansøgere ud af centrene efter to måneder, få undersøgt krigen i Afghanistan og indføre gratis mad i skoler - uanset hvilken regering, der måtte komme efter valget. Hvis dette står ved magt, og Ny Alliance overtager Dansk Folkepartis nøgleposition, begynder valget at tegne markante realpolitiske justeringer. Regeringens alarmistiske panik om, at Danmark bliver en »flygtningemagnet« er samtidig skudt i sænk. I Finland må asylansøgere både bo og arbejde, hvor de vil, og det har ikke gjort landet til nogen ekstra 'magnet'. I perioden januar-september 2007 modtog Finland f.eks. 200 asylansøgninger fra irakiske flygtninge, mens Danmark modtog knap 900. »Debatten i Danmark virker forsimplet og populistisk,« udtaler informationschef i det finske flygtningerådgivningscenter, Pakolaisneuvonta, Sanne Rummakko til Information (7.11.2007). Der er slet intet bevis for, at sådanne lempeligere regler gør et land til en flygtningemagnet, påpeger også generalsekretær for European Council on Refugees and Exiles, Bjarte Vandvik: »Det er en urealistisk argumentation og udtryk for en paranoid tilgang til flygtningespørgsmålet.« (Information, 7.11.2007). Han tilføjer: »Hvis en irakisk kvinde har set sin mand blive slået ihjel, fordi han arbejdede for de internationale styrker, vil hun ikke sidde og se på en liste over, hvilke lande der giver hende mulighed for at arbejde. [Regeringens fremstilling] er i bedste fald en overreaktion, i værste fald en populistisk politik, der spiller på folks bekymring.« Endvidere fastslår Rigspolitiet nu, at de såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger, der yderligere forpester afviste asylsøgeres liv, såsom fratagelse af lommepenge, meldepligt hos politiet og overflytning til udsendelsescentre, slet ikke får flygtninge til at rejse ud af landet. I Rigspolitiets seneste udsendelsesredegørelse hedder det: »De motivationsfremmende foranstaltninger har imidlertid reelt ingen effekt i forhold til gruppen af afviste asylansøgere fra Irak med henblik på frivillig udrejse til Irak.« (Jf. Information, 8.11.2007). VKO's umenneskelige kynisme har med andre ord ingen anden effekt end - umenneskelig kynisme. Dansk Røde Kors' asylchef, Jørgen Chemnitz konstaterer i samme avis det åbenlyse: »Da disse foranstaltninger ikke har den ønskede effekt, er det ikke den vej, man skal gå.« Regeringen vil med andre ord opretholde en kynisk og brutal interneringspolitik ene og alene for at sende et politisk signal om, at de fører en hård udlændingepolitik. Så dybt er de sunket, så langt ud er vi kommet efter seks år med Pia Kjærsgaard i den parlamentariske nøgleposition.