Ifølge Danmarks Statistik er det i Kerteminde, Tønder og Langeland, at vi finder de fleste voldsdømte unge, målt i forhold til kommunernes indbyggerantal (jf. Jyllands-Posten, 28.9.2009). Derimod er landets største byer, København, Odense, Århus og Aalborg slet ikke på top-ti listen over procentvis flest voldelige unge. Det rejser naturligvis et spørgsmål, som det er vigtigt, at et driftigt og modigt politisk parti snarest muligt tager op: Hvorfor kan de unge fra provinsens periferi ikke integreres? Formand for Foreningen for Yngre Kriminologer, Nanette Bak Andersen udtaler: »Der er ofte ingen kulturtilbud eller mulighed for at øve med sit band i de små byer - der er måske kun et værtshus.« Typisk politisk korrekt bortforklaring. Den kulturradikale elite nægter at se i øjnene, at provinsens værdier er fremmedartede og fjendtlige. De bliver aldrig danske. De kender kun voldens sprog, gider ikke arbejde og lægger permanent samfundet til last. Lad os sige det, som det er - med Bertel Haarders ord: »Almindelige danskere er udsat for forskellige former for social kontrol. Vi går bl.a. på arbejde, fordi vi tænker på, hvad familie og naboer vil sige, og fordi vi gerne vil være et godt eksempel for vore børn. Men disse hæmninger har sønderjyder og fynboer ikke på samme måde. De lever i en subkultur uden for den danske stamme. Derfor er de meget hurtige til at tillære sig mulighederne for at få penge uden at gøre en indsats.« (Berlingske Tidende, 20.9.2003). Sproget kan de jo heller ikke tale - og hvis er ansvaret? Forældrenes, selvfølgelig. Hvor ofte har vi ikke læst om provinsforældre, der taler både sønderjysk og fynsk i stedet for rigsdansk til deres børn? Selvfølgelig skal vi også kunne trække særskilt i provinsforældrenes sociale ydelser, hver gang de uopdragne unges sjakal-mentalitet gør gaderne usikre for os andre lovlydige danskere. Spørgsmålet er bare, om det hjælper? De vil jo ikke integreres. Måske skulle vi i virkeligheden afpudse Karen Jespersens gamle forslag og spærre dem inde på en øde ø? Eller Louise Freverts idé - de kunne sælges for 25 kr. stykket om dagen til opbevaring i russiske fængsler? Så ka' de lære det, ka' de. Der er naturligvis også frivillighedsprincippet - når de nu ikke kan finde ud af blive rigtige danskere, kunne vi tilbyde dem at flytte til det vilde vesten. Eller Island. Der er plads nok - de kunne få lommepenge med. Og vanter. Deres provinsielle opdragelse og middelalderlige voldskultur taler i alle tilfælde for sig selv: Der er brug for en lømmelpakke - og det kan kun gå for langsomt.