Hjemvendt efter nogle få dage i udlandet, læser jeg, at tørklæde-debatten endnu engang har været oppe at vende i dansk politik. Selv om det ifølge forsker Rikke Andersen allerede blev fastslået i 2004, at et tørklædeforbud strider mod Grundloven, er Dansk Folkeparti atter parat til at forbyde det frygtindgydende klædestykke. Mens Pia Kjærsgaard således tilsyneladende vil se stort på Grundloven og forbyde hovedtørklæder på uddannelsesinstitutioner, har vi for første gang i mange år en integrationsansvarlig minister, som for alvor tør forsvare frihedsrettighederne offensivt, også når de kommer muslimske kvinder med hovedtørklæde til gavn. Til Jyllands-Posten har Birthe Rønn Hornbech således bl.a. udtalt: »Jeg har talt med flere universitetsstuderende, for hvem det absolut ikke er undertrykkende, men en beskyttelse af deres identitet. (...) Jeg ville også selv blive enormt stædig, hvis man ville tvinge mig til et eller andet. Så ville jeg også demonstrere.« (Jyllands-Posten, 30.11.2007). Hertil replicerer Kjærsgaard: »Jeg synes, at det er højst ejendommeligt, at en minister vil reagere i trods. Det hører ingen steder hjemme. Birthe Rønn Hornbech har mange gange før reageret.« Og dét skulle monstro være et »argument«? Sagen er jo den helt elementære, at kvinder selvsagt skal have lov til at bære hovedtørklæde, hvis de vil - alt andet er et bizart indgreb i den personlige frihed, og der er ingen grund til at kopiere andre lande, der har et sådant indgreb. At Rønn Hornbech uden videre problemer kan sætte sig ind i en situation, hvor hun selv ville reagere i trods ved at bære hovedtørklæde, hvis det blev forbudt, viser kun, at hun har en betydeligt mere reel forståelse for den individuelle frihed end Kjærsgaard. Men er der da ikke nogen, der bliver tvunget til at bære hovedtørklæde? Jo, det er der, og det er naturligvis i samme grad et indgreb i den enkeltes frihed. Men at tvinge kvinder, der frivilligt bærer hovedtørklæde, til at tage det af, fordi der er andre kvinder, der tvinges til at tage det på, er selvfølgelig en indskrænket logik, der blot vil gennemtvinge kollektiv skyld på bekostning af individuel frihed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























