Den 22. oktober 2007 anmeldte bloggeren Margrethe S. Hansen daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj for omsorgssvigt over for de asylbørn og voksne psykiske syge, som er interneret i Sandholmlejren. Politianmeldelsen, der både er afleveret pr. email og personligt til politiet i Helsingør (og forsynet med 400 støtteerklæringer og underskrifter), er imidlertid forsvundet. Godt nok har hun både kvittering med stempel og dato for aflvering af anmeldelsen, som blev omtalt i flere medier, men sagen er aldrig nogen sinde blevet behandlet - den er bare blevet væk. Margrethe S. Hansen udtaler: »Det sejler og er simpelthen sløseri fra politiets side og meget irriterende for mig og for alle de mennesker, som har bakket op om sagen og har brugt tid på at skrive under. Men det værste er jo, at det går ud over alle de mennesker, som sidder i Sandholmlejren, at sagen ikke bliver taget op. Vi kan ikke engang tage sagen til Menneskerettighedsdomstolen, så længe politiet ikke har behandlet den.« (Kristeligt Dagblad, 5.1.2008). Kriminalassistent Johan Budde beklager over for samme avis: »Det her bundt papirer er landet i ekspeditionen, men derefter er det uklart, hvad der er sket.« Lars Lindhard, der er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, understreger det retssikkerhedsmæssige problem: »Det virker overraskende på mig, at en hel sag bare sådan bliver væk. Det er generelt et problem for retssikkerheden, hvis politiet ikke kan holde styr på anmeldelser, fordi en politianmeldelse kan have stor betydning i mange henseender. Man skal som borger som minimum kunne forvente, at en anmeldelse bliver behandlet op til et vist niveau. Her er selve problemet, at sagen ikke engang når dørtærsklen, og det skal politiet have løst, for det burde ikke kunne ske med dagens registreringssystemer.« Naturligvis kan fejl forekomme, og papir blive væk - men det er særdeles besynderligt, at politiet ikke selv har gjort opmærksom på, at anmeldelsen er blevet væk? »Glemt« kan den selvsagt umuligt have været for den eller de betjente, der direkte har fået den i hånden (og vel at mærke underskrevet og stemplet kvitteringen) - og slet ikke i betragtning af medieomtalen - hvorfor har politiet ikke af sig selv kontaktet anmelderen og beklaget det skete? I allerbedste fald politi-sløseri af værste skuffe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz