Folketingets sammensætning gør, at det er utopi at tro, at de fire nordatlantiske mandater kan eller bør være »neutrale« under folketingsafstemninger - MF Lars-Emil Johansen siger det selv ganske klart: »Det er ikke nogen ønskeposition, fordi jeg hverken kan være neutral eller kan undlade eller lade være med at tage parti. Uanset om jeg er neutral, vil jeg tage parti.« (Politiken.dk, 24.1.2008). Som følge heraf er der takket være socialdemokratisk pres nu indgået en ny såkaldt clearingsaftale, så de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer indgår i den almindelige fordeling under stemmeafgivninger, hvor ikke alle MF'ere er fysisk tilstede. Det betyder, at Pia Christmas-Møller fremover ikke blot er en hypotetisk, men en såre reel tunge på vægtskålen - hvis Ny Alliance vel at mærke stemmer sammen med oppositionen. Dermed er regeringsflertallet også officielt indsnævret, og de nordatlantiske mandater mere forpligtede. I øvrigt en fin »tak for sidst« til Dansk Folkepartis arrogante gangster-politik, hvor man truede med repressalier, fordi nordatlantiske folketingsmedlemmer fulgte deres samvittighed og bedyrede, at de ville stemme sammen med oppositionen mod regeringens asylforslag. Og balladen fortsætter. Pia Kjærsgaard undrede sig således over, hvordan grønlandske politikere kan blande sig i danske asylforhold, når der er mange problemer for grønlandske børn - logikken er den vanlige: Først sig selv og så sig selv - og så sig selv igen. Forventeligt har hun vanskeligt ved at forstå, at man kan bekymre sig over andre børn end sine egne landsmænds børn. Lars-Emil Johansen leverede bl.a. denne berettigede svada som reaktion på først og fremmest DF's trusler - og den får lov at stå som et træffende punktum, der taler for sig selv: »Jeg har sjældent mærket en så klar demonstration af, hvor kunstigt, hyklerisk og pinligt det såkaldte rigsfællesskab kan være, når det kommer til stykket. (...) Jeg føler en vis ydmyghed ved at befinde mig her i et fremmed folks parlament, der taler et sprog, der er fremmed for mig - i hvert fald så fremmed, at det somme tider kan være svært at høre, om der er tale om bredt flertal, eller om der er tale om vredt flertal.«