I Danmark har vi en gammel blasfemi-paragraf, som aldrig benyttes, men i Irland har man ny en lov, der forbyder udsagn, der kan tolkes som »grov eller fornærmende over for emner, som regnes for hellige af hvilken som helst religion«, og som kan straffes med bøder på op til 185.000 kroner ( Politiken.dk, 3.1.2009). Det er fortsat 'mildt' i forhold til lande, hvor blasfemi kan straffes med dødsstraf som f.eks. i Pakistan. I Vesten er sanktionsmulighederne langt mere begrænsede, men på en vestlig skala er den irske lov ganske hård. Organisationen Atheist Irland har reageret ved at offentliggøre 25 blasfemiske citater, hvoraf nogle er tilskrevet Jesus og Muhammed, mens andre bl.a. stammer fra historiske eller nyere forfatteres kendte værker eller moderne kulturpersonligheders udsagn. Hensigten er naturligvis at vise, at der allerede eksisterer en tradition for ramsaltet religionskritik, og håbet er, at offentliggørelsen fører til en retssag, der kan teste loven: 25 Blasphemous Quotations Blasfemi dækker over mange ting og er derfor ganske enkelt umuligt at sætte på juridisk formel, hvis der skal være blot nogen gennemskuelighed i lovgivningen såvel som ligeværdighed religioner imellem. For det er ikke de samme emner eller forhold, der er hellige for alle religioner, og der er vide rammer for, hvad den ene eller anden betragter som helligbrøde. Jeg har også i andre sammenhænge forsøgt at gøre opmærksom på, hvorfor der er forskel på at kritisere og tage afstand fra dæmoniserende generaliseringer og propaganda og så at indføre (eller håndhæve) en blasfemiparagraf - bl.a. i en udførlig analyse i efterskriftet i bogen Oplysning og tolerance. Kritikere af Jyllands-Postens famøse karikaturtegninger fra 2005 tilskrives imidlertid igen og igen standpunkter som at være modstandere af ytringsfrihed eller religionskritik - derfor følger her et uddrag af nogle mere kortfattede betragtninger fra en artikel til Dansk PEN, som ikke er blevet mindre aktuelle efter debatten i kølvandet på det mislykkede attentatet på Kurt Westergaard, hvor ytringsfrihed, blasfemi og propaganda igen er oppe at vende i forskellige sammenhænge:
Hvorfor blasfemi-lovgivning bør undgås
Lyt til artiklen