For nylig modtog Carsten Jensen Olof Palme-prisen for det, man vel kan kalde hans kamp mod politisk magtfuldkommenhed og minoritetshetz. Højreradikale blogs gik i selvsving af forargelse, og som jeg skrev i en klumme reagerede de fleste danske medier med tavshed eller patroniserende skuldertræk, der omhyggeligt – eller af dovenskab – undlod at benytte lejligheden til at se nærmere på substansen i den magtkritik, der motiverede prisuddelingen: »... den danske pressevinkling fik altså præsenteret prisuddelingen som betinget af forfatterens 'kritik af Danmark', frem for eksempelvis hans 'kritik af landets magthavere' eller kvaliteten af hans analyser og relevansen af hans virke i den offentlige debat i almindelighed, hvilket lige gav budskabet den drejning, at Jensens ærinde er et angreb på 'Danmark', på 'os alle' – og at han af alle steder selvfølgelig blev belønnet netop i Sverige ... « (Rune Engelbreth Larsen: Til lykke Carsten Jensen; Politiken, 4.2.2010). Siden har Politiken rettet op på skævheden, for som Tøger Seidenfaden skrev i en leder: »Intet dansk medie har endnu forholdt sig til substansen, refereret talerne i Stockholm eller for alvor ladet Carsten Jensen komme til orde. Politiken er desværre ingen undtagelse, hvilket vi håber at råde bod på i nær fremtid.« ( Politiken, 6.2.2010). Og for nylig gav avisen så Carsten Jensen lejlighed til at redegøre for sin kritik af den politiske tilstand og stilstand i riget - her følger nogle få citater fra et dobbeltsidet interview:
Carsten Jensen om mediesvigt og medløberi over for DF
Lyt til artiklen
