Ytringsfrihed? Hån, spot og latterliggørelse af Kjærsgaard

Lyt til artiklen

Internetavisen P77 har udskrevet en konkurrence om den bedste karikatur af Pia Kjærsgaard i den 'genre', som Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose skabte med offentliggørelsen af 12 Muhammed-karikaturer i september 2005: Hån, spot og latterliggørelse. Konkurrencen er udsprunget af en større diskussion om nogle nazificerende karikaturer af toppolitikere fra Dansk Folkeparti, som enkelte personer tidligere havde offentliggjort på en Facebook-gruppe – både P77's 12 Kjærsgaard-karikaturer og balladen om karikaturerne på Facebook vender vi tilbage til efter lidt relevant baggrund: Netværket Danmarks Løver – modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti opstod i august 2009 efter en kronik i Politiken, der havde en række af fiktionens danske kultur-ikoner som afsendere, bl.a. Holger Danske, Lykke-Peer, Den lille havfrue, Ditte Menneskebarn og Aladdin. Kronikken var et skarpt og kritisk opgør med Dansk Folkepartis politiske dominans og dæmoniserende stigmatisering af indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed såvel som visse mediers udtalte berøringsangst over for partiets toppolitikere. Hensigten var bl.a. at udsætte Dansk Folkeparti for lidt af deres egen medicin – når fremtrædende politikere i partiet helt absurd kalder indvandrere og muslimer for "nazister" og "besættelsesmagt", mens de fremstiller sig selv som en "modstandsbevægelse", var det på tide og på sin plads at udstille propagandaen og hykleriet. Det skete i kronikken med et glimt i øjet, men også med den alvor, som er nødvendig i kritikken af et magtfuldt parti, der har sat den politiske dagsorden i Danmark i årevis med fatale konsekvenser for mange flygtninge og en klapjagt på muslimer, der i hundredvis af taler, artikler og interviews nedgøres i stigmatiserende generaliseringer. Kronikken afstedkom tusind online-kommentarer og et utal af positive kommentarer på e-mail, og på mindre end en uge meldte over 10.000 sig ind Facebook-gruppen Danmarks Løver – modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti (i dag er antallet over 32.000). Netværket har endvidere inspireret til et selvstændigt radiomagasin på Den 2. Radio, der har kunnet høres online og i en række lokalradioer siden januar 2010: > Modstandsradioen Danmarks Løver Bestræbelsen går på at være et aktiverende netværk med udveksling af informationer og argumenter imod den diskrimination og dæmonisering, som florerer i udlændingepolitikken – som det fremgår af løvernes hjemmeside, var og er ideen at være "en inspirator og mobilsator i opgøret med den ensrettende og autoritære indflydelse, Dansk Folkeparti har på det danske samfund - herunder den afsmittende effekt på politikere i de øvrige partier". > Hjemmeside: Danmarks Løver Hjemmesiden giver endvidere svar på en række tilbagevendende spørgsmål til initiativtagernes idé med og baggrund for Danmarks Løver. Med henvisning til den kronik, der blev afsættet for netværket, kan man f.eks. læse svar på spørgsmålet: "Reproduceres Dansk Folkepartis virkemidler og danskhed ikke bare i kronikkens kritik af samme?":

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her