Dansk Folkeparti har mistet tilliden til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på baggrund af forkerte oplysninger om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben op til Irak-krigen i 2003. Dermed er der åbnet en dør for en eventuel undersøgelse af FE's rolle, og oppositionen er selvfølgelig begejstret. I modsætning til regeringen har Dansk Folkeparti i almindelighed og Søren Espersen i særdeleshed fastholdt, at masseødelæggelsesvåben var udslagsgivende for regeringens begrundelse for at gå i krig for Danmark. Da Jens Rohde i slutningen af september 'kom til' at erkende, at regeringen "i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben" og skabte panik i regeringen, for siden at trække sine ord tilbage, skar Søren Espersen uden videre igennem og fastslog: "Anders Fogh brugte udtrykket ’masseødelæggelsesvåben’ bunker af gange op til beslutningen om at gå ind i Irak. Sig det dog, som det er. På den måde har Jens Rohde ret. Det svarer til at benægte, at jorden er rund. Det er latterligt at finde på andre forklaringer, bare fordi det passer ind i ens kram." (Ritzau, 29.9.2008). Søren Espersen er utvivlsomt mere interesseret i FE's rolle i forbindelse med krigen mod Serbien i 1999, som han inkluderer blandt FE's brølere: "Der må rulle hoveder, og der må en intern storvask til i FE." ( Information, 28.10.2008). Dansk Folkeparti har imidlertid endnu ikke taget stilling til, hvad der helt præcist skal ske i sagen, udover at udenrigsministeren foreløbig blevet bedt om at svare på, om den danske regering fortsat har tillid til FE og andre vestlige efterretningstjenester: "Når svaret på det spørgsmål foreligger den 12. november, vil vi overveje næste skridt." Men hvad Søren Espersens udmelding får eller ikke får af konsekvenser, får vi måske en lille pejling om i morgen (29.10.), hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen skal i et åbent samråd i Folketingets Forsvarsudvalg om Irak-krigen. Det er imidlertid alt for snævert at begrænse en eventuel undersøgelse til Forsvarets Efterretningstjeneste - det giver bare det indtryk, at man på forhånd vil placere et ansvar for vildledningen af offentligheden alene til FE, så regeringen går fri. For ét er, hvilke informationer FE har videregivet, noget andet regeringens rolle i udvælgelsen og brugen heraf - eller som SF's Holger K. Nielsen siger: "Vi ved jo, at FE så anderledes på Iraks masseødelæggelsesvåben, end regeringen gjorde, så selvfølgelig skal det undersøges. Det vil især være vigtigt at finde ud af, om FE var udsat for det samme politiske pres, som de britiske og amerikanske efterretningstjenester var." (Information, 28.10.2008). Søren Espersens halvhjertethed kommer da også frem, når han hvidvasker regeringen og afviser en bredere undersøgelse af Irak-krigens iscenesættelse ved på forhånd at afsige sin dom: "Selvfølgelig ligger ansvaret hos FE. Regeringen handlede jo ligesom den amerikanske udenrigsminister Colin Powell i god tro og på baggrund af efterretninger, som de troede var korrekte." Men hvordan ved vi, at den danske regering handlede i "god tro", hvis der ikke foreligger en uvildig undersøgelse heraf? Og hvis FE alene er ansvarlig for vildledningen, er der vel intet at frygte og derfor ingen grund til ikke at iværksætte en uvildig undersøgelse af hele krigsiscenesættelsen?