Det kunne nærmest ikke være mere sparsomme brødkrummer, som USA's udenrigsminister Hillary Clinton spiste palæstinenserne af med under sit møde med selvstyrepræsident Mahmoud Abbas i Ramallah. "Vi mener, at en to-stats-løsning er i Israels bedste interesse", sagde Clinton, hvilket USA har gentaget til hudløshed, mens de konsekvent har set mere eller mindre gennem fingrene med Israels besættelses- og bosættelsespolitik. Hun kunne ikke strække sig meget længere end til en kritik af Israels planer om at nedrive snesevis af palæstinensiske boliger i Østjerusalem (jf. Ritzau, 4.3.2009), mens de titusindvis af boliger, israelerne i årevis har opført på Vestbredden, som er blevet fragmenteret til en parodi på et sammenhængende "land", åbenbart ikke var genstand for amerikansk opmærksomhed. For slet ikke at nævne den beskidte valgkamps-krig i Gaza, som Obama og Clinton pænt accepterede. En krig, hvor to norske læger, Erik Fosse og Mads Gilbert, både måtte agere læger og øjenvidner under den israelske hærs voldsomt brutale fremfærd, fordi Israel effektivt havde bandlyst alle kritiske journalistiske øjne. En bedrift, som de to læger i dag modtager dødstrusler og hackerangreb for. Men som et afgørende vidnesbyrd fra Gazakrigen vil deres beretning stå som en uvurderlig kilde til en kalkuleret tragedie mod palæstinensiske civile, uanset at USA fortsat vælger at iføre sig skyklapper: