Enhver skal have ret til at iføre sig hovedtørklæde, og enhver skal have ret til ikke at gøre det. Punktum. Men der er jo kvinder, som ikke har ret til at blive fri for at bære det - ja, desværre. Og derfor skulle vi så modarbejde kvinders frihed til at bære det? Selvfølgelig ikke. Derfor var det en befriende og betydningsfuld happening, som Det Radikale Venstres Elsebeth Gerner Nielsen gennemførte, da hun for nylig lod sig fotografere iført hovedtørklæde. Dermed var hun indirekte solidarisk med Enhedslistens nykårede folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, der trods en voldsom mediestorm har fastholdt, at hun også vil være iført hovedtørklæde, hvis hun skulle blive valgt ind i Folketinget efter næste valg. Prisværdigt med en så klar kvinde-solidaritet, som går på tværs af partiskel. Det har imidlertid fået Naser Khader til at lange hårdt ud efter Elsebeth Gerner Nielsen i en intern email, som er blevet lækket: »Elsebeth, du går islamisternes ærinde! Det er lige noget, de kan bruge i deres kamp for at tvinge flere kvinder til at gå med tørklæde.« Så kan han vist ikke vende tingene tydeligere på hovedet. Hvis nogen går nogens ærinde, er det ganske åbenlyst Khader, der her går regeringens og Dansk Folkepartis ærinde. Hvis hans email skal tages for pålydende, er han jo overvejende enig med Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard i netop dette spørgsmål, mens ingen med oprigtigheden i behold kan være et sekund i tvivl om, at Elsebeth Gerner Nielsen selvsagt intet har til overs for islamistisk tvang. Betegnende nok kunne Khader næsten lige så godt have citeret Kjærsgaards seneste ugebrev - hendes retorik er mere hysterisk, men pointen er den samme: »I den forgangne uge tog sagen om Enhedslistens nye folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid en ny drejning, da det Radikale Venstres tidligere kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen, offentligt optrådte med tørklæde udenfor Folketinget i et tåbeligt fremstød for de mest reaktionære og kvindeundertrykkende kræfter i det danske og internationale samfund, islamisterne.« (Kjærsgaard, 30.4.2007). Bemærk, hvor bekvemt det hele manøvreres ud af enhver kontekst og proportion: Elsebeth Gerner Nielsens tørklæde var »et tåbeligt fremstød for de mest reaktionære og kvindeundertrykkende kræfter i det danske og internationale samfund« (sic). Kjærsgaards manipulation er himmelråbende absurd. Men Khaders email er naturligvis ikke blot en cadeau til Kjærsgaard, et par dage efter hendes ugebrev, men den er også gefundenes Fressen for Anders Fogh Rasmussen, som udtaler: »Og det er klart er Elsebeth Gerner sender et meget klart signal med sin happening. Et signal, som er meget problematisk i forhold til de kvinder, for hvem det ikke er frivilligt at bruge tørklæde. Derfor må jeg sige, at jeg finder det aldeles uforståeligt, at et medlem af det danske folketing kan finde på sådan noget. For at sige det kort. Jeg er fuldstændig enig med Naser Khader.« (Politiken.dk, 2.5.2007). Og det er jo ikke første gang - så til lykke med dét, Khader. Men betænk lige statsministerens ræsonnement: At Elsebeth Gerner Nielsen tager tørklæde på for at demonstrere retten til frivilligt at iføre sig hovedtørklæde, er et »meget problematisk« signal i forhold til kvinder, der tvinges til at bære hovedtørklæde. Aha. Det er altså et »meget problematisk« signal i forhold til kvinder, der tvinges til underdanighed af fundamentalistiske kristne ægtemænd, når Pia Kjærsgaard tager et iøjnefaldende krucifiks om halsen på tv? Hvornår er der mon en journalist, der spørger statsministeren om dét? Sagen er naturligvis, at alt skal ses i sin kontekst, det gælder et kors, og det gælder et hovedtørklæde. Khaders og Kjærsgaards forargelse, der skyller ned over Elsebeth Gerner Nielsens tørklæde-solidaritet, ser selvfølgelig bevidst bort fra enhver kontekst. Men skal man virkelig gå til signaler og symboler, burde statsministeren vel påtale det forhold, at Dansk Folkeparti har valgt et partinavn, der er 100 procent identisk med et nazistisk parti fra besættelsestiden. Og alligevel står der nærmest dagligt medlemmer af Dansk Folkerparti på Folketingets talerstol. Hvilket signal er dét udtryk for, Anders Fogh Rasmussen? Her er kontekst-diskussionen dog i det mindste kompleks, hvor statsministeren, Khader og Kjærsgaard helt åbenlyst fordrejer den i forhold til Gerner Nielsens tørklæde.