Godt nyt, at regeringen med sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu seriøst overvejer lægeordineret heroin. Manglende omtanke og forældet moral har stået i vejen for en sådan ordning, der kan afhjælpe visse narko-relaterede samfundsproblemer. Også Dansk Folkeparti, der har været stopklodsen for en tidligere beslutning af lignende forslag, ser tilsyneladende ud til at genoverveje partiets hidtidige modstand. Ifølge Kamal Qureshi fremsætter SF, Socialdemokraterne, De Radikale og Enhedslisten således et konkret forslag om, at de mest udsatte narkomaner kan få heroin af medicinsk forsvarligt personale nogle gange om ugen. Ikke alene er det en kolossal sundhedsmæssig fordel for de mest trængte narkomaner at få rent stof udleveret frem for at være tvunget til at investere dyrt i tvivlsomme produkter i skumle gyder, men det vil også lette visse kriminalitetsmønstre. Men er det ikke bedre at intensivere efterforskningen og helt udrydde det illegale marked, så heroinen slet og ret forsvinder? Svaret er, at man forgæves har forsøgt dette i årtier. Det er umuligt. Den Almindelige Danske Lægeforening skrev allerede i 1994, at løsningen på narkoproblemet netop ikke kan reduceres til et politi-spørgsmål: "Denne politik [er] behæftet med betydelige skadevirkninger. Stofmisbrugermiljøet bliver mere kriminelt og voldeligt. De jagede stofmisbrugere kan ikke andet end at føle sig marginaliserede og udstødte (…) kampen mod narkotika bliver alt for let til kampen mod narkomaner, og det er hverken de eller vi andre tjent med." ( Ugeskrift for Læger 5, 1994). Det er naturligvis er en lang og kompleks diskussion at fastslå, hvornår man er tilstrækkeligt hårdt ramt, til at man kan blive berettiget til lægeordineret heroin, men der er i alle tilfælde grund til at tilstræbe, at ordningen snarere bliver lidt for bred end for snæver. Lægeordineret heroin betyder, at færre er tvunget ud i berigelseskriminalitet, og at færre belastes af diverse følgesygdomme som følge af urent stof, hvilket som nævnt alt sammen bidrager til en mindre belastet tilværelse for de hårdest ramte narkomaner. I virkeligheden er alt andet end en sådan ordning at vende ryggen til disse mennesker med helt urealistiske og umenneskelige afvænningskrav, og man kan kun tilskynde sundhedsministeren til at erkende dette tidligere end senere.