At det især er de mest velstillede, der køber sort arbejde, fremgik af en undersøgelse fra Rockwool-fonden tidligere på året - ikke mindre end 48 milliarder sorte kroner cirkulerer årligt i den sorte økonomi, og staten mister ca. 24 milliarder kroner i tabte skatteindtægter. Selv hvis kun en tredjedel blev udført hvidt, er det stadig væk et bemærkelsesværdigt milliardbeløb. I Tyskland har man forhøjet bødetaksterne for sort arbejde, hvilket har haft en mærkbar effekt, mens man i Sverige har valgt at gøre det 50 procent billigere at få udført rengøring og renovering i hjemmet. Effekten er ikke kortlagt endnu, men ifølge den svenske byggebranche har det allerede været en overskudsforretning for staten i milliardstørrelsen. Det er klart, at der er bagatelgrænser - børn og unge, der tjener lidt lommepenge som barnepige el.lign., ville det jo være absurd at kriminalisere, og yderligere overvågning og stikkeri er ikke mindre usympatisk. Men spørgsmålet er, om det er vejen frem, når man ligefrem har skåret voldsomt ned på antallet af medarbejdere i skattevæsnet, og om der ikke er en udtalt politisk dobbeltmoral, hvor man tager let på sort arbejde, men slår hårdt ned på socialt bedrageri? DR2 Deadline har taget sagen op - og selv om Claus Larsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed rodede rundt i brøkregningen, blev der til gengæld stillet sjældent skarpt på problemets politiske paradokser. I studiet kunne De Konservatives skatteordfører Mike Legarth således bedyre, at man fortsat vil holde hånden over købere af sort arbejde, ikke ved som i Sverige at stimulere incitamentet til hvidt arbejde i hjemmet, men ved et ganske forbløffende argument: "Det er et spørgsmål om proportioner. Det er ikke dansk med mere lovgivning. Vi har lovgivning nok, regler nok. (...) Det er ikke det samfund, vi vil ha', det passer ikke til os. (...) Proportionerne skal passe til det danske samfund, sådan man ikke oplever, at man lever i en politistat." (Deadline, 13.12.2010). De Konservative vil nemlig ikke have et system, hvor man angiver hinanden og løfter dyner, understregede Legarth. Et skoleeksempel på udenomssnak og hykleri: For det første: Hvornår har De Konservative så tænkt sig at afskaffe alt dyneløfteri, kontrolmani og overvågning af de socialt dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere? Eller dét er måske ikke et spørsgmål om 'proportioner' og det, der er 'dansk'? For det andet er det aldeles misvisende at bruge som 'argument', at vi har lovgivning nok, og at det ikke er dansk med mere lovgivning - i virkeligheden får vi i Danmark langt over tusind nye love og regler hvert eneste år. Det har på ingen måde været et problem for De Konservative, der har siddet i regering siden 2001, hvor antallet af nye love og regler er eksploderet yderligere. I 1990'erne blev der omtrent vedtaget tusind nye love og bekendtgørelser hvert eneste år, men efter århundredskiftet har tallet været endnu højere med en foreløbig kulmination i 2007 på 1.854 (jf. Jyllands-Posten, 24.8.2008). Legarths dobbeltmoral er desværre alt for symptomatisk for regeringens kurs: et bureaukratisk regelhelvede over for de socialt dårligst stillede borgere, men store skattelettelser til de rigeste og et værn om købere af sort arbejde, som endelig ikke må filtres ind i 'udanske' regler og sanktioner ... APROPOS > Kafkask regel-hysteri umyndiggør arbejdsløse