Skønt intet er bevist, før en domstol har talt, tyder det på, at PET endnu engang har afværget et formodet terrorkomplot imod JP/Politikens Hus. Dermed har PET atter understreget, at en efterretningstjeneste er et nødvendigt onde i et retssamfund for at beskytte os imod de særligt brutale angreb (eller planlagte angreb) på tilfældige og uskyldige civile, som politiet ikke kan gardere os imod. I PET's pressemeddelelse hedder det bl.a.: »Flere af de mistænkte, der må betegnes som militante islamister med forbindelser til internationale terrornetværk efter PET’s opfattelse, ville forsøge at trænge ind i JP/Politikens Hus i København og dræbe så mange som muligt af de tilstedeværende personer.« ( Politiken.dk, 29.12.2010). Hvis oplysningerne holder hele vejen i retten, kan vi konstatere, at de pågældende islamister som så mange andre terrorister af vidt forskellig overbevisning er fuldkommen blottet for respekt for civile. Man er med andre ord parate til at forvandle pressefolk til et blodbad af lemlæstede og døde i en aktion, der politisk set kun kan gavne de kræfter, hvis modvilje imod muslimer i almindelighed i forvejen har stormvind i sejlene. Dermed bliver deres forehavende ikke alene forkasteligt i enhver tænkelig forstand rent menneskeligt, men gavner naturligvis sidst af alle muslimer eller islam i Vesten - tværtimod. Terroristerne er ikke alene nyttige idioter for den antimuslimske bølge, men de udviser tilmed en grundlæggende mangel på tillid til deres egen religions styrke, i og med at de åbenlyst ikke tror på, at den kan klare sig via sin egen overbevisningskraft over for karikaturer, men skal have 'hjælp' til at udbredes og få oprejsning ved at slagte uskyldige i flæng. Det er i sig selv en falliterklæring af rang - en farlig falliterklæring. Skulle der være anden 'strategi' gemt bag sådanne forehavender end en fuldstændig hovedløs og lemfældig 'hævn' for danske troppers tilstedeværelse i Afghanistan eller Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer, er det sikkert den forestilling, der har kendetegnet så megen terror-strategi: Man ønsker at tvinge staten til at reagere så voldsomt som muligt i det håb, at det vil få flere til at slutte op om den militante terror-strategi i frustration eller oprør - altså at skabe en dødsspiral, der kan bringe retssamfundet til fald og få sin egen utopi til at blomstre ud af kaosset. Det er selvfølgelig helt absurd at forestille sig, at noget sådant kan realiseres i Vesten. Men konsekvensen kan desværre blive en yderligere undergravning af retssamfundet med det påskud at forhindre terror. Derfor er det op til beslutningstagerne at lade ordensmagten og domstolene tage sig af sagen inden for retssamfundets rammer uden at kompromittere disse på nogen måde. Kun dermed er ikke alene de formodede terroristers konkrete blodige planer afværget, men dermed beviser også retssamfundet sin styrke ved egen overbevisningskraft - i modsætning til terroristerne. APROPOS > Fundamentalistens frygt