I samarbejde med dansk politiks største og mest substansløse overflødighed, kristendemokraten Per Ørum, har regeringen og Dansk Folkeparti genindført grænsekontrollen. Alle ved, at det er symbolpolitik. Alle ved, at det ikke gør fra eller til i forhold til international kriminalitet, at man her og nu kaster 270 millioner kroner ud i luften. Justitsminister Lars Barfoed svarede så sent som den 30. marts, at det ville være uhensigtsmæssigt, dyrt og nyttesløst: »En genindførelse af grænsekontrollen er efter Rigspolitiets vurdering hverken et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Ud fra en politifaglig vurdering får man således mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som effektiv grænsekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser i forhold til den organiserede kriminalitet.« (Svar til Folketingets retsudvalg, 30.3.2011). Så sent som den 6. maj udtalte udenrigsminister Lene Espersen til Europaudvalget: »Efter Europols opfattelse, efter dansk politis opfattelse, så er det [genindførelse af grænsekontrol] ikke den rigtige politifaglige løsning. Og det skyldes jo blandt andet at det sjældent er lige på grænsen, at kriminaliteten foregår. Der er alle mulige andre steder.« Udlandet ser til i en blanding af forundring og hovedrysten over det rechtspopulistische Dänische Volkspartei (DVP) mit ihrer harten Ausländerpolitik, »det højrepopulistiske DF med deres hårde udlændingepolitik«, som det f.eks. hedder i Spiegel Online. I spanske og portugisiske medier omtales det som en aftale med »det ekstreme højre« og i canadisk MetroXpress som et »nationalistisk« parti. Intet kunne være mere præcist: Dansk Folkeparti er et nationalistisk, højrepopulistisk parti på den ekstreme højrefløj - men denne selvklare karakter kan man lede forgæves efter i de danske medier. »Fremmedhad er grunden til det forslag, og man kan ikke sige det højt nok, at det vil vi ikke have i Europa,« udtaler den tyske eruopaparlamentspolitiker Ulrike Rodust. Men Dansk Folkeparti har igen fået det, som de vil have det - i bedste fald et ligegyldigt tiltag, men en symbolpolitisk fjer i hatten, og regeringen, der som nævnt for nylig har konstateret, at det er både uhensigtsmæssigt og virkningsløst æder det råt, mens SSF vanen tro mumler lidt spredt kritik i skægget, men tilslutter sig ... »S og SF har foreslået at fastholde grænsekontrollen for at forhindre forbrydelser,« udtaler Ole Sohn med samme populistiske enøjethed som DF, og igen-igen benytter Information den tidligere højrefløjs-SF'er Peter Goll som 'kommentator' til at konstatere, hvad der selvfølgelig er mest gavnligt for samme populistiske Sohn-drejning af partiet: »SF og Socialdemokraterne har gjort en stor indsats for at vise, at de er lige så gode til at passe på Danmark som Dansk Folkeparti og regeringen. Det gjorde de blandt andet med deres ghettoudspil og nu også med deres ja til grænsekontrol.« ( Information, 11.5.2011). Hvad SSF har gjort en stor indsats for at vise, er, at de på lange stræk er blevet lige så store symbolpolitiske og udlændingepolitiske populister som Dansk Folkeparti. Hverken medier, kommentatorer eller VK og SSF tager den tiltrængte værdipolitiske konfrontation og fortæller én gang for alle Dansk Folkeparti og befolkningen, hvor grænseløst fjollet det er. Det handler selvfølgelig ikke om kriminalitetsbekæmpelse, men om nationalistisk skiltning i den løbende assimilationsstrategi, der hegner 'danskheden' inde i et snævert mentalt og politisk rum. Længere er den ikke. »Der må være en grænse,« lyder et nyt slogan fra Dansk Folkeparti, men der er ingen grænser for den absurditet og populisme, hvormed partiet trækker sine symbolpolitiske luftkasteller hjem til støtte for partiets overordnede diskriminations- og assimilationspolitik. APROPOS