Miskreditér dem massivt i offentligheden, så skal de nok holde kæft. Sådan har strategien været i de senere år over for dem, der med udgangspunkt i deres faglige ekspertise har talt Dansk Folkepartis hof og deres allierede midt imod. Tidl. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, professor Claus Haagen Jensen, professor Jørgen Bæk Simonsen, direktør for menneskerettighedscenteret Morten Kjærum og senest professor Marlene Wind - for blot at nævne nogle. Det er ikke nok for Dansk Folkeparti at tage til genmæle. End ikke nok at polemisere. De skal miskreditere, dæmonisere eller true dem til tavshed. Ekspertens tavshed eller mediernes lukkethed over for eksperten. Så »farlig« er altså Marlene Wind ... Så stor en trussel var det, da hun kaldte en latterlig symbolpolitisk grænseaftale for det, den er - »valgflæsk« og leflen for »den indre svinehund«. Jo, det var polemisk, men politikerne kan også reagere med polemik, hvis de vil - længere er den ikke. Det er og bliver imidlertid op til pressen, om den i udgangspunktet, hvor ordene falder, vil gå kritisk til de udtryk og holdninger, som eksperter såvel som politikere bringer til torvs. Og det bør de i det hele taget gøre i højere grad - men det er ikke et særskilt problem i denne sag, som er eksploderet ud af proportion og blevet til en ulækker klapjagt på en forsker. For selvfølgelig har Marlene Wind dybest set ret i sin kritiske afklædning af den uprofessionalisme og populisme, som ligger bag grænseaftalen og dens lancering, hvad enten hun så udtrykker sig nok så polemisk eller ej. Hvis ikke hun havde ret, ville hun selvfølgelig heller ikke blive mødt med denne storm af foragt fra Søren Pind, Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt. Så mange tunge politikere skal der altså til imod én ekspert, imod Marlene Wind. Hun skal trynes, hun skal tværes ud, og hun skal trues væk fra mediefladen af tæskeholdet Pind, Espersen, Kjærsgaard og Messerschmidt. Føj for helvede, siger jeg bare - og undskyld min bramfri ekspertise. Messerschmidts McCarthyistiske pres på Københavns Universitet er kun det foreløbigt seneste og værste skud i den spredehaglsbøsse af angreb, Dansk Folkeparti og deres mand i regeringen, Søren Pind, har affyret. Kun ét er værre: Tavsheden. Hvor er ytringsfrihedsforkæmperne i regeringspartierne? I medierne? Hvor er de massive støtterklæringer fra forskere, der kan se frontalangrebet i al sin absurde voldsomhed? Hvor er politikere med forskerbaggrund, der som de første burde sige fra og støtte Marlene Wind - jeg tænker ikke mindst på tidligere prorektor for Københavns Universitet, Lykke Friis? Er hun virkelig på magtens side i denne sag, eller har hun som tidligere forsker slet ingen holdning til det, der foregår, når Dansk Folkeparti tromler hele kampagneapparatet ud over en tidligere kollega? APROPOS > Dansk Forbudsparti > Good Night, and Good Luck
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen