Man kan med videnskabelig saglighed og proportionernes redelighed i behold diskutere, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre for at forhindre eller minimere konsekvenserne af den globale opvarmning. Man kan med videnskabelig saglighed og proportionernes redelighed diskutere, hvor meget havene kommer til at stige, og hvor hurtigt. Ja, man kan selvfølgelig diskutere hvad som helst, men det er ikke alle synspunkter, der kan mønstre samme videnskabelige redelighed. Man kan således ikke med videnskabelig saglighed og proportionernes redelighed i behold benægte, at de globale klimaændringer i vid udstrækning er menneskeskabte, sådan som Pia Kjærsgaard gjorde det for åben skærm i debatten på DR2 for nylig: »Jeg må lige sige: de her klimaforandringer, de er ikke nødvendigvis menneskeskabte.« (DR2 Debatten, 6.9.2011). »Vi har altid haft klimaændringer. Jeg ved da godt, at fra Klimakommissionen er man utrolig skråsikker, og det har man da lov til at være, men der er også nogle mennesker, der sætter spørgsmålstegn ved det her. Et rigtigt stort spørgsmålstegn,« fastslog Kjærsgaard. Ja - jeg hørte f.eks. i vinters én, der sagde, at der »da ikke kunne være nogen global opvarmning med al den sne, vi fik« ... Men selvfølgelig - at tvivle er i reglen en god ting, især at tvivle på autoriteter og magthavere. Men man kan også overdrive en god ting. Kjærsgaards optræden minder mig om et afsnit i Michael Jeppesens underholdende bog om klimatopmødet i december 2009 i København, I gudernes hænder, ifølge hvilken Venstres Thor Pedersen hævdede, det i virkeligheden er forsvindende få gram CO2, der udledes i atmosfæren ... Du er ikke alene, Kjærsgaard. Ved samme topmøde bidrog Jeppesen i øvrigt til mødet hos klimanægterne (altså »dem, der sætter spørgsmål ved det her,« som Kjærsgaard siger) ved at stille et interessant spørgsmål til panelet: