Jeg indrømmer, at jeg nok i ny og næ har mistænkt visse af Dansk Folkepartis fremtrædende profiler for at være tynget af en vis portion indestængt foragt for nogle af de medmennesker, der endnu ikke har set Sandheden stråle fra Tidehvervs skinnende fyrtårn.
Men jeg ved nu, at intet kunne være mere forkert end at tilskrive denne oplyste stamme skyggen af afsky for anderledes tænkende, for nu har jeg fundet nøglen til at afkode deres kultur: humorismen (ikke at forveksle med humanismen, skulle jeg hilse og sige).






























