Mange tror, at det kun er i fjerne lande, at træfældning har uoverskuelige konsekvenser med omfattende uddøen og katastrofal tilbagegang for dyre-, plante- og svampearter - men det sker også herhjemme i meget bekymrende omfang, selv om det desværre ikke har mediernes og politikernes opmærksomhed. Ganske vist plantes en del ny skov i Danmark, men det gavner i bedste fald artsrigdommen om århundreder, og inden da vil utallige arter være uigenkaldeligt tabt.
Hvis vi skal standse den markante artstilbagegang i Danmark, er det vigtigste ikke at plante nye træer, men derimod at bevare de gamle. Vi skal med andre ord lade gamle træer få lov til at ældes og nedbrydes naturligt i stedet for at fælde dem af kortsigtede profithensyn. Det er således ikke forureningen, der er den største trussel mod de danske skoves artsrigdom - det er en alt, alt for intensiv skovdrift. Og det er vanskeligt at overdrive perspektiverne her. Flere forskere har påpeget, at arternes globale uddøen er en endnu større katastrofe end klimaforandringerne.
