Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Aamund vrøvler om gyldent håndtryk til 20 mio. kr.

Lyt til artiklen

Danske Bank har fyret sin ordførende bankdirektør, Eivind Kolding, efter 19 måneder, hvor alt er gået galt. Nu er han så arbejdsløs. Av. Og dog ... For det er naturligvis ikke en tilværelse som jaget, kontrolleret, overvåget, adfærdsreguleret og chikaneret kontanthjælpsmodtager, den fyrede direktør nu kan se i møde. Nej, han modtager tværtimod en meget, meget pæn check, der ifølge pressen beløber sig til intet mindre end 20,2 millioner kroner som farvel og tak efter sine temmelig ringe evner som ordførende bankdirektør. Tyve millioner kroner. Er det ikke bare lidt absurd? Om end naturligvis ikke helt så absurd som Asger Aamunds absurde vurdering af, hvorfor de tyve millioner kroner er et såre rimeligt skulderklap for alt dét, den stakkels bankdirektør har risikeret: »Hvis man er topchef for et stort og udsat firma, så er man på en farlig holdeplads. Så får man en hyre, der svarer til det, og man får en afskedspakke, der står mål med risikoen. Han bliver absolut ikke arbejdsløs. Det kan jeg godt garantere dig. Han kan både blive koncernchef for en stor virksomhed eller professionelt bestyrelsesmedlem.« ( BT, 16.9.2013). Eivind Kolding har været på en FARLIG HOLDEPLADS? WTF? Har Asger Aamund et hidtil skjult talent for vild ironi, eller er han bare blottet for enhver forståelse af ordene »risiko« og »fare«? Hvilken fare? Faren for at måtte gå fra hus og hjem? Nej. At blive kritiseret i medierne? Ja, hvem risikerer ikke dét? Faren for at blive arbejdsløs? Nej, dét kan Aamund jo »garantere«, at der ikke er nogen fare for i Eivind Koldings tilfælde. Så hvad er det egentlig for en fare, Eivind Kolding har svævet i, den stakkels mand? Ingen. For Eivind Koldings person var og er der ingen som helst ekstraordinær fare af nogen som helst art. Overhovedet. Men det er altså ikke desto mindre en »afskedspakke« på tyve millioner kroner, der iføgle Aamund står MÅL MED RISIKOEN. Og hvilken risiko er så dét?

Ingen. Der er ingen som helst særskilt risiko for noget som helst, der adskiller Eivind Kolding fra enhver håndværker, skolelærer eller rengøringsassistent - nemlig risikoen for at miste sit job. Men for mange, mange ANDRE end Eivind Kolding ville en fyring imidlertid OGSÅ indebære en vaskeægte risiko for at miste hus og hjem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her