Danskerne er verdens lykkeligste pillevrag

Vækstkrav. Kære politikere - lad os dog geare lidt NED, skriver Rune Engelbreth Larsen.
Vækstkrav. Kære politikere - lad os dog geare lidt NED, skriver Rune Engelbreth Larsen.
Lyt til artiklen

Med jævne mellemrum roser politikere og medier os selv og hinanden for at være »verdens lykkeligste«, fordi en undersøgelse placerer danskerne i toppen (enhver oplagt kritik af undersøgelsens præmisser ufortalt). Der er imidlertid også en anden liste, vi topper: forbruget (eller misbruget, om man vil) af lykkepiller og anden antidepressiv medicin, hvor danskernes position er bemærkelsesværdigt stigende. I 2000 lå vi i midterfeltet, fremgår det af tal fra OECD, mens vi for fem år siden var avanceret til en 4. plads. Målestokken er antal dagsdoser antidepressiv medicin pr. 1.000 borgere, og dengang nåede danskerne op på 60 dagsdoser. I dag er vi allerede oppe på 84 og har dermed allerede indtaget den olympiske medaljeskammel, hvor vi kan prale af en flot sølvmedalje, kun overgået af guldvinderne fra Island, der scorer 101.

Læge slår alarm: Ældre fylder sig med depressions-piller Men danskerne har altså et forbrug af antidepressiv medicin, der er dobbelt så højt som tjekkerne (42) og næsten tre gange så højt som slovakkerne (29). Til yderligere sammenligning lander svenskerne på 76, briterne på 66 og tyskerne på 47. Der er med andre ord også temmelig dramatiske forskelle mellem lande, vi normalt sammenligner os med. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at depression og stress vil være verdens næstmest omkostningskrævende lidelse i 2020 - en tendens, som altså ikke mindst danskerne trækker op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her