Det har været forstemmende at se den afvisende ligegyldighed, som statsminister Helle Thorning-Schmidt og justitsminister Morten Bødskov har udvist over for Im Nielsen og hendes mor, indtil presset blev så voldsomt, at de pludselig kunne tage sig sammen til at agere humant. Hele forløbet demonstrerer atter den uhyggelige angst for Dansk Folkeparti, idet Socialdemokratiet til det sidste frygtede at rode sig ud i en sag, der kunne danne præcedens, og som Thulesen Dahl & Co. måske kunne bruge som skyts imod en 'blød' udlændingepolitisk linje. I stedet for at reducere alting til et følelseforladt politisk stratego burde regeringen selvfølgelig fra begyndelsen af have konstateret, at denne og lignende sager handler om mennesker af kød og blod, om individer i en frygtelig klemme, ikke om at vinde en konkurrence med Dansk Folkeparti i at camouflere sin ligegyldighed bag en gratis beklagelse.
LÆS ARTIKELFar til splittet familie: »Om 14 dage har jeg vundet. Det skal jeg«




























