Bjerrehuus, fuck-af-retorikken og dansk kultur

Danskhed. Suzanne Bjerrehuus lider af proportionsforvrængning i hysterisk grad, skriver Rune Engelbreth om Bjerrehuus' holdninger til danskhed og truslerne mod den.
Danskhed. Suzanne Bjerrehuus lider af proportionsforvrængning i hysterisk grad, skriver Rune Engelbreth om Bjerrehuus' holdninger til danskhed og truslerne mod den.
Lyt til artiklen

Suzanne Bjerrehuus har fået svar på tiltale i agurke/kebab-tiden: Komikeren Omar Marzouk har taget konsekvensen af den udbredte fuck-af-retorik, der hærger det voksende Støjbjerg-Søvndal-Bjerrehuus-segment på det populistiske overdrev, og proklamerer, at det er Bjerrehuus selv, der skal »smides ud«. I modsætning til denne politiske tendens har Marzouk dog saglighed nok i behold til hurtigt at fastslå den modsatte pointe: »Vi kommer ingen vegne, før vi begynder at snakke om, hvordan vi skal leve sammen frem for en utopisk forestilling om, at vi bare kan få de mennesker, vi ikke kan lide, til at forsvinde.« De Radikales finansordfører Liv Holm Andersen skriver i en kommentar til samme frue, at hendes frygt for, at den 'danske kulturs' straffri utroskab og alkoholiske vaner er truet af rabiate islamister, ganske enkelt er absurd: »Danskerne har fortsat verdensrekord i druk, så det behøver Suzanne Bjerrehuus ikke bekymre sig om, og det samme gælder utroskab - vi ligger i en solid top ti, så også der lader tingene til at være i skønneste orden.« ( BT, 5.8.2013).

Fem redskaber til at løse frikadellekrigen Og det er jo præcis sagen: Bjerrehuus lider af proportionsforvrængning i hysterisk grad. Bliver der mindre dansk kultur af halalslagtet kød? Selvfølgelig ikke. Ligesom der ikke bliver mindre dansk kultur af McDonalds - selv om sidstnævnte i modsætning til førstnævnte er en reel og betydelig trussel mod dansk sundhed. Dansk kultur kan heldigvis heller ikke reduceres til de millioner af svin, der under horrible forhold ender som flæskesteg og frikadeller - denne proces er en del af dansk produktion og dansk mad. Og det er kebab og pizza også (blevet).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her