Aamunds løgne om ledigheden

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.
Lyt til artiklen

Hvis mediesynlighed og ukritisk mikrofonholderi kan tages som udtryk for berømmelse, er Asger Aamunds berømmelse som politisk orakel omtrent så bemærkelsesværdig, som hans uindpakkede længsel efter diktaturet og den manipulatoriske kynisme, der er hans varemærke i forhold til de ledige. Det sidste først. Vi er knap nok gået ind i det nye år, før Aamund atter gentager sit politiske slagnummer - løgnen om det arbejdsløse vælgerflertal: »Det er den forskræmte, handlingslammede politiske kultur på Christiansborg. En politisk generation af både røde og blå politikere, der har skabt et monster i form af et vælgerflertal uden for arbejdsmarkedet.«

LÆS OGSÅ Borgerlige fjendebilleder: De reformangste, formynderstaten og relativisterne Aamund har flere gange tidligere harcelleret imod »vælgerflertallet« uden for arbejdsmarkedet og hævdet, at folkestyret har »taget en grotesk drejning, hvor et flertal, der ikke laver noget, kan stemme sig til de penge, der tilhører det mindretal, som arbejder« (Berlingske, 15.7.2011). Og i endnu mere nedladende form, da han sidste år stemplede ledige som »klientvælgere«, der »er kommet i flertal« (Berlingske, 18.7.2013). Aamund lyver. En løgn bliver ganske vist mere effektiv som propaganda af at blive gentaget, men den er stadig en løgn. Men måske er han bare er for dum til at kende forskel på »vælgerflertal« og »befolkningsflertal«? Lad os hjælpe ham. Andelen af den danske befolkning, der er på arbejdsmarkedet, har ligget forholdsvis stabilt omkring 50 procent, når vi ser på gennemsnittet årti efter årti siden 1970'erne - og det er vel at mærke et højere gennemsnit end i de foregående årtier. Dette fortæller en hel del om idiotien i påstanden om, at ledigheden generelt er den lediges egen skyld. Det er med andre ord normalt, at omtrent halvdelen af hele befolkning er på arbejdsmarkedet, mens den anden halvdel ikke er (enten fordi den er i vuggestue, børnehave, skole, under uddannelse, sygdomsramt, pensioneret eller arbejdsløs). Ser vi i stedet på beskæftigelsesfrekvensen, altså den arbejdsdygtige andel af befolkningen på arbejdsmarkedet, ligger Danmark tårnhøjt placeret internationalt, idet over 72 procent er i arbejde. Et markant højere niveau end EU- og OECD-gennemsnittet. Aamunds fremstilling af de ledige i Danmark som et »monster« uden for arbejdsmarkedet er altså hul i hovedet. Og ser vi så på vælgerandele, bliver Aamunds propaganda yderligere klædt af. Hvad var hans påstand? Åjo, at »vælgerflertallet« står uden for arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ
Færre danske går hjem fra job med underskud

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her