Vores tidligere skandaleombruste forsvarsminister Søren Gade, der i dag er cheflobbyist i organisationen Landbrug & Fødevarer, spillede en nøglerolle i Lars Løkke Rasmussens magtspil for at udmanøvrere Kristian Jensen på det berømte og berygtede hovedbestyrelsesmøde i Venstre for et par uger siden.
Venstreoprørerne ønskede et ekstraordinært landsmøde for at vælte Lars Løkke og vælge Kristian Jensen som ny formand, men Lars Løkke truede angiveligt med Søren Gade som modkandidat i et kampvalg, og Kristian Jensen indvilligede i at lade Løkke fortsætte.




























