Der er tusind grunde til at elske Søren Kierkegaard.
Hans svimlende eksistensfilosofi og øretæveindbydende perspektivomvendinger kan til stadighed tage pusten fra enhver, og selv efter 200 år må man kaste sig næsegrus i beundring for den pukkelryggede magisters stilistiske gøglerier, hans tårnhøje poesi og bidsk sarkastiske samtidsdiagnoser, som ved nærmere eftersyn viser sig at være temmelig tidløse og rigeligt rammende endnu.




























