mellemøsten. Den palæstinensiske politiske elite har i den grad har solgt ud over for sin egen befolkning. Og lige nu er der ikke en palæstinensisk part, der ville kunne implementere en fredsaftale med Israel, skriver Leila Stockmarr. Her billede fra oktober fra Rafah-flygtningelejren i det sydlige Gaza.
Foto: Adel Hana/AP

mellemøsten. Den palæstinensiske politiske elite har i den grad har solgt ud over for sin egen befolkning. Og lige nu er der ikke en palæstinensisk part, der ville kunne implementere en fredsaftale med Israel, skriver Leila Stockmarr. Her billede fra oktober fra Rafah-flygtningelejren i det sydlige Gaza.

Kampzonen

Palæstinenserne mister sig selv som 'partner for fred'

At et besat folk er begyndt at slå sine egne ihjel, bør få alle alarmer til at gå.

Kampzonen

I Ramallah på Vestbredden har man parkometre. Betaler man ikke, får man en bøde. Ligesom herhjemme.

Så kan befolkningen for en ultrakort stund mærke, hvordan det er at være en rigtig stat under ordnede forhold.

Tiltaget er søsat af det Palæstinensiske Selvstyre og er blot et blandt mange.

Netop det absurde i, at den palæstinensiske befolkning på den måde bliver bedt om at 'lege med', selv om man stort ingen politiske rettigheder har, tegner et godt billede af situationen i dag.

Den bestyrkede mistanke om intern palæstinensisk involvering i den sandsynlige forgiftning af Arafat er også med til at åbne låget for råddenskaben

Virkeligheden er, at der fra de palæstinensiske områder meldes om voldsomme overgreb på den palæstinensiske civilbefolkning som sjældent før - vel at mærke overgreb begået af de lokale myndigheder selv.

Det er ikke en ny tendens, men siden splittelsen mellem Hamas og Fatah-partierne i 2007 er intensiteten vokset betydeligt.

I dag sidder Hamas tungt på magten i Gaza, mens Fatah med præsident Abbas ved roret dominerer selvstyret på Vestbredden. Enklaverne er fysisk adskilt, og det er kun Abbas, der kører forhandlingerne.

Den bestyrkede mistanke om intern palæstinensisk involvering i den sandsynlige forgiftning af Arafat er også med til at åbne låget for den råddenskab, der præger de interne linjer.

I mange år har Israel beskyldt palæstinenserne for ikke at være en ’partner for fred’ – at der ikke var vilje til fred, endsige vilje til at indgå vigtige kompromiser.

Ser man på forhandlingsmønstrene gennem årene, er Israel selv skyldige i det, de beskylder palæstinenserne for.

Men de seneste år er der begyndt at være mere om snakken.

Lige nu er der ingen partner for fred - ingen palæstinensisk part, der både kan underskrive og implementere en aftale

Ikke fordi ønsket om en politiks løsning ikke findes, men fordi det politiske liv i de palæstinensiske områder er på sammenbruddets rand.

Onsdag trak den palæstinensiske forhandlingsdelegation sig ud af ’fredsforhandlingerne’.

LÆS MERE

Den officielle anke var Israels fortsatte ekspansion af bosættelser, men årsagen er nok også utilfredshed med det palæstinensiske lederskabs passivitet og manglende folkelige opbakning.

Få med den fornødne indsigt har lyst til at være en del af Abbas’ forhandlingscirkus. Men de få magtfulde, der har lysten, og som forgyldes i retur, er åbenbart nok til at lade ’processen’ køre.

De palæstinensiske menneskeretsgrupper, der blev sat i verden for at sætte fokus på konsekvenserne af besættelsen, er nu travlt optaget med at rapportere om vold, magtmisbrug og krænkelse af basale frihedsrettigheder i hverdagens Palæstina.

Også Amnesty International rapporterer jævnligt om det samme.

De lokale organisationer har desuden nok at se til med selv at gøre sig fri af myndighedernes kløer.

Både Hamas og Fatah-selvstyret censurerer, destruerer og gør livet surt for civilsamfundsorganisationer, der forholder sig kritisk overfor magthaverne.

Og der er ikke kun i israelske fængsler, at der sidder politiske fanger. Der er også mange i palæstinensiske fængsler, der sidder bag tremmer uden at have været for retten.

LEILA STOCKMARR

Den politiske ytringsfrihed, som tidligere har været relativt velbevaret, er i frit fald.

Palæstinensernes eget politi (som er finansieret af EU) slår ivrigt ned på politiske modstandere.

Frygten for de palæstinensiske magthavere er udbredt – også fordi man ved, at de koordinerer aktioner med israelerne.

Hamas i Gaza har nok scoret mange point på at være konsistente i deres modstand mod Israel, men slår hårdt ned på interne politiske modstandere – særligt de sekulære.

LÆS ARTIKEL

Hamas lukker sociale og politiske organisationer og butikker, der sælger 'vestlige' produkter såsom film og blade.

Desuden straffes kollaboratører (altså palæstinensere, der giver oplysninger til Israel) hårdt, ofte med dødsstraf eller offentlig tortur.

Hamas har måske fået partiets første talskvinde, men samtidig chikaneres og forbydes sociale projekter, hvor piger og drenge deltager sammen. Den sociale konservatisme bruges som et magtmiddel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Vestbredden har Hamas-støtterne omvendt svære kår.

I forbindelse med fredelige demonstrationer, hvor folk fra Hamas og også uafhængige kræfter ytrer utilfredshed med Selvstyrets magtmisbrug og politik for eksempel i forhold til den provestlige forhandlingslinje eller samarbejdet med Israel, kan deltagerne ikke føle sig sikre. En del er blevet slået ihjel af det palæstinensiske politi.

Hvad der er særligt ved situationen på Vestbredden er, at gildet betales af blandt andet EU og Danmark.

Vi kalder det ’ good governance’, blandt andet fordi vi mener, at der er brug for effektive statsinstitutioner til at opretholde lov og orden - under militærbesættelse.

Men systemet er på ironisk vis blevet en slags stand-in for den israelske besættelse.

Man tilbageholder folk, og man overvåger borgerne i stor stil.

Situationen er langt hen ad vejen et resultat af mange års besættelse, masser af forkerte beslutninger, magtbegær og et internationalt samfund, der har været med til at skabe en korrupt ’donor-darling’, der går mere op i at skrive fine rapporter til diverse udenrigsministerier end at værne om sine egne.

Palæstinensernes eget politi (som er finansieret af EU) slår ivrigt ned på politiske modstandere

Der slås i flere palæstinensiske kredse på tromme for, at vesten bør stoppe støtten til de undertrykkende mekanismer.

Andre fremfører, at tiden er moden til, at palæstinenserne selv siger fra over deres egne - også selv om parolen 'kamp mod besættelsen før alt andet' i mange år har været det dominerende dogme.

Men manglen på reelle alternativer, manglende tiltro til, at man kan få støtte udefra kombineret med den økonomiske afhængighed af selvstyret for basale fornødenheder blokerer betydeligt.

Den palæstinensiske politiske elite har i den grad har solgt ud over for sin egen befolkning.

STOCKMARR OG MACH

De politiske partier blev engang generelt set som befrielsesorganisationer. I dag ses de nærmere som centrale komponenter i et todelt autoritært styre.

Manglen på politiske alternativer skriger til himlen. Det skader den palæstinensiske kamp for en stat.

Hvordan adresserer man palæstinensernes morads uden at tage fokus fra israels besættelse - ud af en bredere kontekst?

Det er det, mange palæstinensere frygter.

Måske er det nu, Danmark bør kigge de eksisterende bistandsordninger igennem, og måske er det nu, vi bør skal tage den blinde støtte til ’fredsprocessen’ op til revision.

For lige nu er der ingen partner for fred - ingen palæstinensisk part, der både kan underskrive og implementere en aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Langt de fleste palæstinensere ønsker en fredsaftale med Israel. Men for at kunne være en partner for fred må de palæstinensiske partier først og fremmest sætte alt ind for at få styr på egne rækker.

Ellers er begrundelserne for at opretholde selvstyremodellen ved at være for få.

Israel skal holdes ansvarlige for dets krænkelser, og det samme bør gælde de palæstinensiske myndigheder.

Skillelinjen mellem 'sekulær' og 'islamist' er ikke en retvisende indikator for at forstå palæstinensernes undertrykkelse af deres egne.

Og det bør de danske bistandsydere også gøre klart, når de i kor med udenrigsminister Villy Søvndal (SF) hylder de »moderate palæstinensere« (læs=ikke islamistiske palæstinensere) for deres statsopbygningsprojekt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce