Så er det igen ved at være 8. marts. Kvindernes Internationale Kampdag. Åh nej, tænker du måske. Den årlige dag hvor rødstrømperne får lov at brænde brysteholderne og hvæse ”kend din plads” til de mandschauvinister, der måtte være tilbage efter mere end 100 års kvindekamp. Eller? Lad mig begynde et helt andet sted. På Viborgvej her i Skive, hvor jeg hver eneste dag passerer et af Låsby Svendsens faldefærdige huse, som man aldrig kan undgå at ligge mærke til. Gavlen er blæst væk og man kan glo direkte ind i isoleringen, som alle er overbeviste om snart vil falde ud og give frit udsyn. I vinduerne ud mod vejen står et par neonlamper og lyser ”open” med grønt eller ”closed” med rødt foran de permanent nedrullede persienner. I det hus bliver der knaldet som i de færreste huse. Det er et bordel. Og den prostitution der finder sted på Viborgvej, finder også sted i din by, i din opgang. Gadeluderne i Istedgade, escortpigerne i whiskeybæltet og de bordelprostituerede på Viborgvej i Udkantsdanmark. Prostitutionen i Danmark er åbenlys – hver eneste dag er Ekstra Bladet fyldt med spalter, hvor man kan finde den nærmeste prostituerede. Udenfor ”luderhuset”, som det så grumt bliver kaldt i folkemunde, er der altid en jævn trafik fra de rustne VW’er og osende Lada’er, der transporterer mændene frem og tilbage til de piger, der endte i bunden af samfundet: Der hvor de blev nødt til at sælge sig selv for kolde kontanter. Ingen har ikke fortjent sådan et liv. Antallet af prostituerede er senest estimeret til ca. 3.200 og det er min art, der holder butikken i gang. Det er de mænd, der køber sex, der sørger for, at neonlamperne i bordellet på Viborgvej lyser rødt det meste af tiden. Men det er også vi mænd, der ikke køber sex. For vi, der ikke siger noget, er alle sammen en lille del af det tavse flertal, der ignorerer prostitutionen – og lader den foregå. Danmark bør kriminalisere sexkøb og samtidigt styrke indsatsen for at få de prostituerede ud af miljøet. Vi skal ikke følge Sveriges eksempel, hvor forbuddet er blevet en barriere for at hjælpe kvinderne. I stedet skal vi finde vores egen model, hvor vi kriminaliserer og samtidig fokuserer massivt på at hjælpe de prostituerede ud af deres situation. Kvindernes Kampdag rager også vi hankønsvæsener. Så skal vi mænd ikke være lidt gentile, give vores bidrag til kvindekampen og få slukket neonlamperne på landets bordeller endegyldigt?