Kvindekvoter. Selvfølgelig er der også plads til kvinder på ledelsesgangene og i bestyrelsen.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Kvindekvoter. Selvfølgelig er der også plads til kvinder på ledelsesgangene og i bestyrelsen.

Mia Amalie Holstein

Kvoter er for fisk – ikke for kvinder

Jeg kender ingen kvinder, der i nyere tid har oplevet diskrimination på baggrund af køn.

Mia Amalie Holstein

Forleden i Deadline fik KVINFOs nye direktør, Nina Groes, lov at pege på samtidens helt store ligestillingsproblemer. Indigneret udpegede hun antallet af kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. For faktum er, at kun 10 pct. af bestyrelsesposterne og 7 pct. af toplederstillinger bestrides af kvinder.

Men hvad skyldes det egentligt? Passer kvinder ikke ind i erhvervslivet? Diskrimineres kvinder? Eller er der nærmere tale om et fravalg?

For år tilbage fik jeg et velmenende karriereråd: 'Gå aldrig i kjole eller nederdel, klip dit hår kort og tal med dybere stemme.'

Ordene faldt i et tidligere job under en evalueringssamtale med en kvindelig overordnet. Skulle jeg klare mig i en verden af ambitiøse jakkesæt, skulle jeg udligne samtlige kulturelle og biologiske forskelle, der afslører mit køn.

Jeg var lodret uenig. Og rådet blev forkastet i det øjeblik, jeg lukkede døren til evalueringslokalet.

For selvfølgelig er der også plads til kvinder på ledelsesgangene og i bestyrelsen. Det er åbenlys virksomhedslogik: Virksomheder har behov for, at deres strategiske beslutninger afspejler efterspørgslen hos de mennesker, der serviceres. Både mænd og kvinder.

Og da mænd og kvinder er forskellige – om forklaringen så er kulturel eller biologisk – så vil virksomhederne også ønske kompetente kvinder i toppen af virksomheden.

For mens ensartede mennesker har en tendens til at holde ideer, der afviger fra normen, nede, så giver mangfoldighed – ikke kun i forhold til køn men også i relation til etnicitet, alder og uddannelse - virksomheder en konkurrencefordel.

Men er der alligevel tale om diskrimination?

LÆS KRONIK

Naturligvis kan man ikke afvise muligheden for, at kvinder systematisk diskrimineres i erhvervslivet. At der eksisterer et konspiratorisk og lyssky bestyrelses-broderskab, der hellere sætter virksomhedens og aktionærernes interesser over styr end at risikere, at de bedre kvalificerede kvinder slipper forbi glasloftet.

Denne teori har mange tilhængere, men to svagheder:

For det første er den ikke blevet dokumenteret. For det andet kan den ikke afvises. Modstandere vil altid kunne fremhæve, at denne ’old boys club’ netop er hemmelig, hvorfor dokumentation er umulig. Men en teori, som ikke kan afvises, er ikke en egentlig teori, men en pseudoteori.

Jeg tror i højere grad, at der er tale om et fravalg. Enten fra kvindernes eller virksomhedernes side.

I min egen omgangskreds (og jeg er fuldt opmærksom på, at den sikkert ikke er repræsentativ) er der mange kvinder, som foretrækker familieliv over karriereræs. Og jeg kender ingen kvinder, der i nyere tid har oplevet diskrimination på baggrund af køn.

Tværtimod kender jeg flere yngre kvinder, som giver udtryk for, at de har fået en ’forlomme’ i erhvervslivet - alene på grund af deres køn. De bliver valgt ’til’ og ikke ’fra’. Ikke fordi de kan bidrage til mangfoldighed og nye perspektiver, men fordi deres tilstedeværelse sender de helt rette kønspolitiske signaler.

For det at være ung og karrierekvinde er hamrende politisk korrekt. Men det ændrer ikke ved, at et tilvalg af kvinder baseret på andre parametre end kompetencer er en uværdig behandling af kvinderne. For slet ikke at tale om, at det er diskrimination af unge mænd.

Desuden kan det heller ikke afvises, at det lave niveau af østrogen på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne er et udtryk for, at mange kvinder ikke har de rette kompetencer og på den baggrund fravælges af virksomhederne.

For vil man være bestyrelsesmedlem i en større dansk virksomhed, så er det ikke nok at være en faglig kompetent, højtuddannet og talentfuld kvinde. Man skal også have den rette uddannelsesmæssige baggrund samt relevant erfaring på toplederniveau.

I den sammenhæng er det relevant at fremhæve, at det gennemsnitlige bestyrelsesmedlem i dag er en 54 år gammel økonom, jurist eller ingeniør med topledererfaring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bestyrelsesmedlemmer rekrutteres altså i dag fra et udsnit af befolkningen, hvor andelen af kvinder i forvejen er lav. Det er ikke mærkeligt. For selv da disse 54-årige topledere var studerende, var der langt mellem kvinderne på universiteternes forelæsningsbænke.

Og selvom betydeligt flere kvinder i dag tager en uddannelse, vil der gå noget tid, før vi overhovedet kan forvente en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelserne.

Fornyeligt stod Carlsberg overfor præcis dette problem. Carlsberg ønskede flere kvinder ind i bestyrelsen, men Carlsbergs headhunterfirma måtte sande, at det er svært at finde kompetente danske kvinder med rette profil, dvs. ledelseserfaring inden for hurtigt omsættelige forbrugsvarer.

I stedet måtte Carlsberg hente hhv. franske Elisabeth Fleuroit og amerikanske Donna Cordner ind i bestyrelsen.

Har jeg ret i mine antagelser om, at den ulige repræsentation i bestyrelser hovedsageligt er udtryk for et fravalg, så skal vi være meget påpasselige med at lovgive på dette område.

Særligt er det en dårlig idé at indføre kvoter. For ikke nok med, at kvoter er en indskrænkning af virksomhedernes selvbestemmelsesret, et indgreb i aktionærernes ejendomsret og sandsynligvis vil forringe bestyrelsesarbejdet og dermed virksomhedernes konkurrenceevne, så er kvoter også helt uværdigt for kvinder.

For hvem ønsker en position – velvidende, at den kun er opnået i kraft af ens køn?

Kvoter er for fisk – ikke for kvinder.

Hertil kommer, at de norske erfaringer med kvindekvoter heller ikke er specielt opmuntrende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det første valgte flere norske virksomheder, som konsekvens af kvotelovgivningen at flytte til udlandet eller at skifte juridisk form for at undgå lovgivningen.

For det andet faldt norske selskabers aktiekurser efter kvotelovens introduktion, hvilket afslører, at investorerne forventede, at kravet om 40 pct. kvinder i bestyrelserne ville gå ud over virksomhedernes indtjening.

For det tredje har forskning vist, at kvoteloven i værste fald har haft negativ effekt på virksomhedernes økonomiske performance – i bedste fald en neutral effekt.

Og hvad angår antallet af kvinder på ledelsesgangen, så er andelen af kvindelige ledere vokset hurtigere i Danmark end i Norge. Og det på trods af, at erhvervslivet herhjemme ikke har været underlagt samme kvotekrav som nordmændene.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce