Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Henrik Marstal
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan det virkelig passe, at Liberal Alliance tror, at kvinder har et særligt omsorgsgen?

Det er ikke et medfødt omsorgsgen, men fordomme, der holder kvinder fra magten.

Henrik Marstal
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhver, der stemmer på eller sympatiserer med Liberal Alliance, burde være alvorligt bekymret over partiets udmelding i forrige uge om, at loven for de såkaldte måltal for kvindelig repræsentation bør afskaffes. Udmeldingen er nemlig udtryk for kønsmæssige fordomme og i direkte modstrid med aktuelle analyser på området.

Loven, der blev vedtaget under den tidligere regering, pålægger statslige institutioner og de knap 1200 største børsnoterede virksomheder at opstille måltal for kønsfordelingen af ansatte med den hensigt at fremme kvinders positioner i bestyrelser og ledelser og dermed skabe bedre balance mellem kønnene.

Men Liberal Alliances patriarkalske tankesæt fordrer, at hvis kvinder vil lede på samme niveau som mænd, må de bare se og komme ind i kampen og lade det være alene op til deres kvalifikationer og kompetencer, hvorvidt det lykkes for dem. Det vil sige: konkurrere på lige vilkår i et i forvejen stærkt mandsdomineret og alt for kønskonservativt erhvervliv.

I denne ånd har partiets ligestillingsordfører Laura Lindahl udtalt til Berlingske, at det kun er naturligt, når kvinder er så langt bagud på dette område. For de har nemlig et omsorgsgen for familien, hvilket får dem til at prioritere anderledes end deres mænd, som har mere fokus på position og magt.

Men det er bestemt ikke en nagelfast sandhed, at kvinder skulle have et særligt omsorgsgen, som mænd åbenbart ikke i samme omfang har. Det er derimod en fordom.

Mon ikke det snarere er sådan, at når visse mænd - godt hjulpet af de patriarkalske strukturer - kan sætte karrieren højere end familien, må nogen jo tage opvasken, smøre madpakkerne og hente børnene

De fleste af de mænd, som er blevet fædre de seneste årtier, vil formodentlig protestere, fordi Laura Lindahl med sine ord underkender deres beviseligt forpligtende ansvar i forhold til at have børn. Og mange kvinder vil formodentlig være uenige i, at deres eventuelle eneansvar for familien alene skulle skyldes et medfødt omsorgsgen.

Mon ikke det snarere er sådan, at når visse mænd - godt hjulpet af de patriarkalske strukturer - kan sætte karrieren højere end familien, må nogen jo tage opvasken, smøre madpakkerne og hente børnene – for ellers bliver det ganske enkelt ikke gjort.

Desuden falder Laura Lindahl i en anakronistisk grøft ved at antage, at det at leve i en kernefamilie med mor, far og børn skulle være den gængse samværsnorm. For ifølge Danmarks Statistik var der herhjemme i 2015 ikke færre 37 pct. enlige – i alt 1,6 millioner mennesker, der lige præcis ikke lever i kernefamilier. I 2014 blev næsten 20.000 ægtepar endda skilt, mens en dansk husstand i gennemsnit bestod af blot 2,15 personer.

Alle disse tal peger i retning af, at andre måder at leve på end i en kernefamilie er stærkt udbredte.

Endelig er det besynderligt, at Liberal Alliance af alle er modstander af at bevare måltallene, når undersøgelser igen og igen viser, at en større kønsmæssig variation i ledelser giver bedre bundlinjer og øget konkurrencekraft. Partiets udmelding er dermed i direkte modstrid med den dokumenterede viden på området.

En hvidbog fra 2016 udført for det danske facility service-firma ISS påviste for eksempel, at virksomheder med de mest mangfoldige ledelser i gennemsnit tjener 12,6 pct. mere end deres konkurrenter, og at mangfoldighed dermed er et middel til at realisere forretningsmæssige mål – i øvrigt ikke blot i forhold til køn, men også i forhold til etnicitet, alder og anciennitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Analysen var begrundet i to forhold: Dels fører en mangfoldig ledelse til en mangfoldig organisation med positiv afsmitning på aktionærer og kunder, og dels arbejder mangfoldige ledelser mere innovativt, produktivt og stabilt – blandt andet fordi sygefraværet her er lavere og fastholdelsesgraden højere.

Som jeg skrev, er det ikke kvinders medfødte omsorgsgen, der holder dem fra magten, men derimod fordommen om, at de hverken er tilstrækkeligt talentfulde eller ambitiøse. Det viser en analyse fra 2016 af danske firmaer begået af det globale konsulentfirma The Boston Consulting Group (BGG).

Ifølge analysen har kvinder nemlig svært ved at få ledende poster af disse tre årsager: firmaernes egen manglende interesse i at implementere en kønspolitik på lederniveau, manglen på rollemodeller i magtfulde positioner samt de lavpraktiske forpligtelser, der følger med at stifte familie – for når kun 11 pct. af den samlede barselsmængde tages af mænd, står kvinderne indlysende alene med den del af ansvaret.

Når kun 11 pct. af den samlede barselsmængde tages af mænd, står kvinderne indlysende alene med den del af ansvaret

Analysen viser også, at - i modsætning til Laura Lindahls antydninger - ønsker hele 50 pct. kvindelige ansatte i danske firmaer rent faktisk at avancere, mens kun 25 pct. ønsker at forblive i det job, de allerede har. Kort sagt: En stor, kritisk masse af kvinder i dansk erhvervsliv har masser af faglige og karrieremæssige ambitioner, og loven om måltallene kan lige præcis hjælpe til at gøre disse ambitioner til virkelighed på trods af fordomme og mangel på vision hos deres chefer.

Desuden konkluderede analysen, at der fortsat er et uudnyttet forretningsmæssigt potentiale, hvad angår mangfoldig sammensætning af ledelser og bestyrelser. Og hvis firmaerne ikke selv kan se fordelene, er det da kun godt, at lovbestemte måltal kan vise dem vejen. At Liberal Alliance ikke tilslutter sig denne analyse, må skyldes uvidenhed om tingenes faktiske tilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed er loven et helt centralt redskab for staten til at sikre opfyldelsen af to vigtige mål: At der bliver bedre tal på firmaernes bundlinjer, og at kvinder med talent og ambitioner får bedre mulighed for at realisere deres ønsker, til gavn for firmaerne og i sidste ende det danske samfunds konkurrenceevne.

Liberal Alliance bør faktisk have lidt røde ører. Og Laura Lindahl? Hun bør holde op med at agere nyttig idiot ved at komme med udmeldinger, der kun bidrager til at lade fordomme sejre over dokumenteret viden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden