Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Mia Amalie Holstein
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Centrum-venstre har intet begreb om frihed

Frihed opnået gennem materiel lighed er ikke en egentlig frihed- og fører bestemt ikke til mangfoldighed.

Mia Amalie Holstein
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I egen selvforståelse repræsenterer centrum-venstre det frie. De føler, de favner de flippede, skæve og det mangfoldige. Men sandheden er, at de langt hen ad vejen ikke gør nogen af delene.

Problemet er, at centrum-venstre ikke har et egentligt og selvstændigt begreb for personlig frihed i politisk-filosofisk forstand.

Det har de borgerlig-liberale. Her defineres personlig frihed som fraværet af ydre, fysiske hindringer (det negative frihedsbegreb). Mennesket er fri til at handle, som det måtte ønske, og enhver intervention fra statens side skal begrundes i beskyttelsen af andres frihed.

Det er et frihedsbegreb, der i høj grad respekterer menneskers ønsker og præferencer og giver plads til mangfoldighed.

Hos centrum-venstre derimod findes mange formuleringer af frihedsbegreber, men ingen af dem handler reelt om frihed. Tværtimod handler det om færdighed, mulighed og lighed. F.eks. er man ifølge en almindelig fremstilling af det venstreorienterede frihedsbegreb fri, hvis man har magten til at gennemføre sin egen vilje; at realisere sit ’egentlige jeg’ (det positive frihedsbegreb).

Det lyder ganske smukt og harmløst. Problemet er blot, at det ikke er et frihedsbegreb. Og at det slet ikke fører til frihed. Lad mig uddybe.

Magten til at realisere sit ’egentlige jeg’ er ikke et frihedsbegreb. Det er en færdighed og mulighed til at beslutte og udleve. Hvis man f.eks. har haft en dårlig opvækst og som følge heraf mangler selvtillid og drive, så vil man i borgerlig-liberal optik ikke være ufri. Man vil blot mangle færdigheden og muligheden til at realisere sine mål.

Frihed og mangfoldighed er en borgerlig sag. Det har det været længe. Rent idéhistorisk har frihedsbegrebet siden 1500-tallet været noget, som voksede i den borgerlige have

På samme måde som den engelske filosof Thomas Hobbes påpeger, at en lam person ikke er ufri, men blot mangler evnen til at gå. Min pointe er alene semantisk: At venstreorienterede har en tendens til at forveksle begreberne frihed og færdighed. Det betyder bestemt ikke, at mennesker med behov ikke skal hjælpes. Selvfølgelig skal de det.

LÆS OGSÅ KRONIK

Endvidere fører centrum-venstres 'frihedsbegreb' ikke til frihed og mangfoldighed. Tværtimod er det en glidebane til formynderi og konformitet. Det skyldes, at tilhængere af dette 'frihedsbegreb' skelner mellem to slags ’jeg’. Det ’egentlige jeg’, som identificeres med det fornuftige. Og det ’impulsstyrede jeg’, som jager den umiddelbare nydelse og lader sig overtale af enhver passion.

Eller som Enhedslisten skriver på deres hjemmeside: 'Psykologisk drejer det sig om at få gjort op med at markedet skaber kunstige behov og materielle drømme [det impulsstyrede jeg] og at få forståelse for at reelle menneskelige behov [det egentlige jeg] ikke kan tilfredsstilles med materiel overforbrug'.

Dette får centrum-venstre til at tro, at de ved, hvad mennesker virkelig har behov for; bedre end den enkelte selv. Dernæst placerer de sig i en position, hvor de – af bedste mening – kan ignorere de faktiske ytrede ønsker og i stedet nudge, mobbe og begrænse mennesker på vegne af deres ’egentlige jeg’; og af hensyn til friheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men resultatet er et statsprojekt og ikke frihed. Naturligvis kan centrum-venstre ikke sige, at vi har falske behov. Men de fortæller os, at vi mangler færdigheder, som f.eks. evnen til at vælge den rigtige kunst eller evnen til at spise det rigtige mad. Og staten kompenserer så for manglende færdigheder. Af hensyn til individet, naturligvis. Staten bliver en formynderisk løftet pegefinger, som blander sig i alt fra kunst og kultur over personlig moral og individuel lykke til sundhed, ytringer og personlig økonomi.

Færdigheds- og mulighedsbegrebet spiller således en central rolle for centrum-venstres 'frihedsbegreb'. For et menneske med få færdigheder og muligheder vil i centrum-venstres optik have mindre frihed. Derfor bliver den materielle lighed afgørende. 'Lighed er midlet til at nå [friheden]' som Mette Frederiksen (S) fremhævede på Folkemødet. Centrum-venstres bagvedliggende tanke er, at udligner vi forskelle mellem mennesker, så fører det automatisk til mere frihed.

Tvinger vi alle gennem politisk kontrol og statslig ensretning til at være lige sunde, til at være ligestillede gennem kvindekvoter, til at have samme behov og ens personlige indkomst, så er det på bekostning af mangfoldigheden og den personlige frihed til forskellighed

Men frihed opnået gennem materiel lighed er ikke en egentlig frihed. Og fører bestemt ikke til mangfoldighed. Tværtimod trækker frihed og lighed i hver sin retning, som den franske filosof Alexis de Tocqueville påpegede i 1800-tallet.

Tvinger vi alle gennem politisk kontrol og statslig ensretning til at være lige sunde, til at være ligestillede gennem kvindekvoter, til at have samme behov og ens personlige indkomst, så er det på bekostning af mangfoldigheden og den personlige frihed til forskellighed. Resultatet er et kedeligt, kønsneutralt, one-size-fits-all samfund baseret på normalstandarder.

LÆS OGSÅ LEDER

Nej, frihed og mangfoldighed er en borgerlig sag. Det har det været længe. Rent idéhistorisk har frihedsbegrebet siden 1500-tallet været noget, som voksede i den borgerlige have. F.eks. var den franske revolution et borgerligt projekt.

Det var ikke arbejdernes eller bøndernes revolution, men borgerskabets opgør med kongens og adlens magt og privilegier. Endvidere er ligeberettigelse mellem mænd og kvinder ikke – som nogen tror – et moderne venstreorienteret påfund. Faktisk var det noget, som den engelske liberale filosof John Stuart Mill allerede i 1800-tallet forsvarede i sine politiske skrifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag er det ofte med henvisning til hippiebevægelsen, at centrum-venstre siges at repræsentere det frie, flippede, skæve og mangfoldige. Men, som Martin Ågerup og Dennis Nørmark viser i debatbogen ’Friheden flyver’, er dette ganske ufortjent. For hippiebevægelsen i slut 60’erne var ikke kun en venstreorienteret strømning. Faktisk var der to strømninger: Et individualistisk og liberalt ungdomsoprør og et statsforelsket, lighedsfokuseret og formynderisk projekt.

Centrum-venstre har således med begreberne færdighed, mulighed og lighed undergravet friheden. De har glemt, at frihed ikke er økonomisk forsørgelse, forbud eller en formynderisk stat

Centrum-venstre har således med begreberne færdighed, mulighed og lighed undergravet friheden. De har glemt, at frihed ikke er økonomisk forsørgelse, forbud eller en formynderisk stat. At frihed ikke er ensrettende normalstandarder. Frihed er fraværet af ydre, fysiske hindringer og respekten for menneskers individuelle ønsker og præferencer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden