Selvfølgelig skal det være forbudt at skære legemsdele af små børn, der ikke har mulighed for at sige fra.
Det er et af de argumenter, der er så indlysende, at man skammer sig over i ramme alvor at skulle forsvare det over for voksne og antageligvis begavede mennesker.
Men lur mig, om det ikke alligevel er nødvendigt efter, at de 3.000 læger i Dansk Selskab for Almen Medicin samt foreningerne Sex og Samfund og Børns Vilkår i forbilledligt klare anbefalinger har frarådet indgrebet.
Naturligvis vil der komme de sædvanlige hysteriske udbrud fra ellers fornuftige og begavede mennesker, hvis hjerner og moralske kompas tilsyneladende kortslutter, når det kommer til omskæring.
Men den virkelige storm vil først starte, når et omskæringsforbud rammer Folketinget, hvilket det forhåbentlig vil inden længe.
For så bliver det internationalt bemærket, hvilket nok også er den primære grund til, at så mange danske politikere foretrækker at ignorere et spørgsmål, der set fra deres perspektiv trods alt kun handler om et par tusind menneskers ret til at bestemme over deres egen krop.
Men i en bizar økumenisk alliance for retten til at skære dele af spædbørn vil jødiske og muslimske organisationer beskylde danske politikere for både islamofobi og jødehad, hvilket gør rigtig ondt på rigtig mange politikere, der ikke har lyst til at blive udstillet som xenofober, uanset hvor ufunderet og absurd beskyldningen er.
Så i harmdirrende indlæg vil vi nok engang høre de sædvanlige floskler om kryptoantisemitisme og muslimhad og blive belært om, at overflødige og irreversible indgreb skam slet ikke har nogen konsekvenser eller er forbundet med risici og i øvrigt skal respekteres, fordi det er noget, man har gjort i umindelige tider, og fortalerne skam slet ikke har taget skade selv.
Hævdvundne argumenter, der utvivlsomt også tjente fortalere for alt fra kvindelig omskæring til tæsk af børn vel i mange år.
Omskæring indebærer risiko for komplikationer. Om det er få eller mange, er bedøvende ligegyldigt, eftersom hensynet til barnets sundhed naturligvis altid vejer højest, når indgrebet er medicinsk overflødigt.
Hvis der er tvivl – og det er der – bør den altid komme barnet til gode. Han kan senere vælge omskæring, men aldrig gøre en udført omskæring ugjort.
Men man skal ikke være urimeligt stejl. Så jeg har et kompromisforslag klar, som alle burde acceptere: Staten stiller gratis omskæring til rådighed for alle myndige, der skulle ønske det, uanset begrundelse.
Som attenårig kan man altså, med eller uden bedøvelse og/eller narkose, få fjernet sin forhud på et tidspunkt, hvor man selv kan tage stilling til irreversible indgreb på sin krop og til de tilhørsforhold, man dermed ønsker at markere, eventuelt med kniven ført af en ikke-lægeuddannet gejstlig efter eget valg samt med ledagelse af alle de ritualer, man kan ønske sig.
Da jeg engang forelagde dette kompromisforslag for en tilhænger af retten til omskæring, svarede hun indigneret og med tydelig vantro i stemmen: »Så er der jo ingen, der vil få det foretaget!«
Jeg er tilbøjelig til at give hende ret og tro, at køen sandsynligvis vil blive meget kort.
Og det er måske det allerbedste argument mod omskæring, som man kan tænke sig.
Skriv kommentar